Torsdag omkring kl. 11.50 skete et færdselsuheld i krydset Århusvej/Grenåvej i Randers C. En 72-årig kvindelig fodgænger blev ramt af en bus, mens hun var i færd med at krydse vejen. Uheldet skete, da bussen foretog et venstresving og ramte kvinden.
Kvinden pådrog sig alvorlige skader og blev kørt til behandling på hospitalet. Hun er dog blevet meldt uden for livsfare. Flere vidner overværede færdselsuheldet og skyndte sig hen til kvinden for at hjælpe hende.
Buschaufføren blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt. Offerrådgivningen i Østjylland kan kontaktes på telefonnummer 116 006. Man kan ringe til Offerrådgivningen gratis og uforpligtende og tale med en professionel rådgiver.