Få overblikket: Færdsel i Randers og din politikreds

Profilbillede
dato

Færdselsuheld i Stouby
Onsdag kl. 06.30 skete der et færdselsuheld i krydset Hadsundvej/Tjørnegårdsvej i Stouby, Gjerlev J. En 59-årig mandlig bilist kom kørende ad Tjørnegårdsvej og kørte frem for ubetinget vigepligt i krydset ved Hadsundvej, hvor han kørte sammen med en anden bil, der blev ført af en 50-årig mand. Der skete betydelig materiel skade ved sammenstødet, men umiddelbart ingen personskade. Den 59-årige mand blev sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt. 

Færdselsuheld i Aarhus N
Onsdag kl. 14.11 skete der et færdselsuheld på Paludan-Müllers Vej i Aarhus N. En 38-årig kvindelig bilist kom kørende ad Paludan-Müllersvej og ville overhale en knallert, ført af en 78-årig mand, men det endte med at bilen og knallerten kørte sammen, så knallerten væltede. Knallertføreren kom til skade og blev kørt til behandling på hospitalet. Her blev han sigtet for kørsel uden førerret, da det viste sig, at han ikke havde noget gyldigt kørekort. 

Færdselsuheld i Aarhus V
Onsdag kl. 15.20 skete der et færdselsuheld på Viborgvej i Aarhus V. En 14-årig dreng kom cyklende ad Viborgvej, da en bil, ført af en 19-årig mand, pludselig svingede ind foran ham, så han ikke kunne undgå at køre ind i bilen. Det lykkede dog cyklisten at undgå at vælte, og han kom derfor ikke noget til som følge af sammenstødet. 

Færdselsuheld ved Tilst
Onsdag kl. 16.19 skete der et færdselsuheld på Østjyske Motorvej ved Tilst. En 47-årig mandlig bilist kom kørende på motorvejen i sydgående retning, da han påkørt en forankørende bil, ført af en 65-årig mand, da han ikke havde set at denne bremsede ned. Efterfølgende kom en tredje bil, ført af en 53-årig mand, der heller ikke nåede at bremse ned. I forbindelse med oprydningsarbejdet blev den ene vognbane spærret frem til kl. ca. 17.10, hvor der igen kunne åbnes helt op. Ingen personer kom umiddelbart til skade som følge af uheldet. Den 47-årige mand og den 53-årige mand blev begge sigtet for ikke at holde tilstrækkelig afstand. 

Narkokørsel i Randers NV
Onsdag kl. 18.31 blev en 19-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel og narkobesiddelse, da han blev standset af en patrulje på Enghøj Allé i Randers NV. Bilens 18-årig mandlige passager blev også sigtet for besiddelse af narkotika. 

Spirituskørsel i Ebeltoft
Onsdag kl. 18.42 blev en 74-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev standset af en patrulje på Kystvejen i Lyngsbæk, Ebeltoft. 

Kørsel i frakendelsestiden i Randers C
Onsdag kl. 21.14 blev en 32-årig mandlig bilist sigtet for kørsel i frakendelsestiden, da han blev standset af en patrulje på Nørre Boulevard i Randers C. 

Færdselsuheld i Glesborg
Torsdag morgen kl. 06.53 skete der et færdselsuheld på Standvejen ved rundkørslen i Fjellerup, Glesborg. En 48-årig kvindelig bilist kom kørende ad Kastbjergvej og skulle rundt i rundkørslen, da hun påkørte en 39-årig kvindelig cyklist, der kom kørende ad Standvejen. Cyklisten blev kørt til tjek på skadestuen, men var ikke umiddelbart kommet alvorligt til skade. Den 48-årige bilist blev sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt. s

Kilde: Østjyllands Politi

Seneste på facebook