BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du interesse i at tilberede spændende og varieret kost til børn?
Dagtilbud Midt søger med tiltrædelse pr. 1. august 2023 eller snarest derefter en ernæringsassistent eller en medarbejder med anden ernæringsmæssig uddannelse til 32 timer om ugen til Vuggestuen Firkløveren. Firkløveren har 70 skønne vuggestuebørn og tilbyder fuld kostordning med egenproduktion.
Vuggestuen Firkløveren er en del af Dagtilbud Midt. Vi vægter økologi i egenproduktionen og anvender pt. ca 82-85 % økologiske varer, og har sølvmærke. Dit arbejde består i, sammen med en anden kostansvarlig, at lave ernæringsrigtig og spændende mad til børnene, til de 3 daglige måltider, som er formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad. Der er behov for en ernæringsassistent der kan sikre en sund og varieret kost, der tager afsæt i sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Vi søger en person, som
- Har interesse i at tilberede spændende og varieret kost til børn.
- Er god til at planlægge og skabe struktur
- Kan arbejde seriøst og målrettet med egenkontrol
- Har IT kendskab og kan varetage online varebestilling
- Kan arbejde selvstændigt og organisere hverdagen
- Har økonomisk sans og formår at udnytte indkøbte varer optimalt, samt mindske madspild
- Er stabil, fleksibel og kan møde udfordringer med et smil
- Har lyst til i det små at involvere børnene i tilberedelsen af måltidet
Vi kan tilbyde
- Et spændende arbejde med varierede opgaver og plads til kreativitet
- Et hus hvor børn og familier er i centrum og hvor du får mange kollegaer
- Arbejdstider er inden for institutionens åbningstid (6.30-16.45)
- Et samarbejde mellem køkkenmedarbejdere på tværs af Dagtilbud Midt
Spørgsmål til stillingen
kan ske ved henvendelse til pædagogisk leder Camilla Meier Østergård på telefon 24 65 14 06.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, samt regler om ny løndannelse.
Alle uanset køn og etnisk baggrund m.m. opfordres til at søge.
Ansøgningen sendes elektronisk via nedenstående link.
Ansøgningsfrist
15. juni 2023.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 22. juni 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Randers Kommune, Spindervej 11, 8900 Randers C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.randers.dk/job/ledige-job-i-randers-kommune/111138
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844815