Brænder du for sund mad og for at være med til at gøre en forskel for voksne mennesker med psykiske og sociale udfordringer. Har du en kostfaglig uddannelse og lyst til at arbejde i et godt arbejdsfællesskab.
Huset Tværs søger med tiltrædelse pr. 10. august 2026 en ernæringsassistent eller en med anden køkkenfaglig baggrund til et vikariat på 25 timer om ugen.
Du bliver en vigtig del af det faste teamfællesskab i Café Tværs og den daglig drift her.
Huset Tværs, Center for Psykiatri og Social Udsatte er et uvisiteret udviklingsorienteret tilbud efter servicelovens § 79.
Tilbuddet er for borgere over 18 år i Randers kommune, som oplever psykiske og sociale udfordringer eller savner et netværk.
Caféen tilbyder sund mad lavet fra bunden, med fokus på økologi og bæredygtighed. Der sælges kolde og lune retter til borgere og medarbejder samt mødeforplejning.
Caféen har åbent på hverdage i dagtimerne.
Teamet består af en kok, ernæringsassistent, fleksjobbere, skånejobbere, praktikanter og frivillige.
Læs mere om os på Huset Tværs hjemmeside
Dine kerneopgaver bliver
- Daglig madproduktion i Café Tværs
- Daglige rengøringsopgaver
- Samarbejde med husets borgere og kollegaer
- Bidrage til et professionelt og inkluderende køkken, hvor alle bidrager til et positivt og trygt arbejdsmiljø
Vi søger dig, der
- Har en kostfaglig uddannelse og minimum 2 års erfaring
- Gerne med interesse og kendskab til vegetariske retter
- Har pædagogiske evner og lyst til at arbejde med mennesker med psykisk og social udsathed
- Kan indgå i fælles planlægning og udførelse af daglig drift i samarbejde med cafeens kok og øvrige medarbejdere herunder også rengøring.
- Kan indgå i anerkendende og reflekterede kommunikation med borgere, kollegaer og samarbejdspartnere.
- Er positiv, empatisk, fagligt nysgerrig og stabil i fremmøde
Vi tilbyder
- Et rigtig godt arbejdsmiljø med fokus på stærkt kollegialt fællesskab og en god omgangstone
- Et meningsfuldt og afvekslende arbejde med gode muligheder for faglig udvikling
- Plads til faglig fordybelse og til at sætte et personligt præg
- Faglig sparring og supervision med ekstern supervisor sammen med øvrige medarbejder i Huset Tværs.
- Tilrettelagt introduktion efter aftale
Praktisk information
Vikariatet er på 25 timer ugentligt, og ønskes besat fra den 10. august 2026 til den 30. juni 2027.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst
Der indhentes straffeattest ved ansættelse
Ansøgningsfrist
Torsdag den 28. maj 2026.
Samtaler forventes afholdt
Tirsdag den 9. juni 2026.
Har du yderligere spørgsmål til stillingen,
er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Marie Padkjær Hede Olesen på telefon 29 44 75 12 - onsdage mellem kl. 08.00 og 09.00 eller på mail marie.padkjaer.hede.olesen@randers.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Huset Tværs, Gl. Hadsundvej, 8900 Randers C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ae89a2fc-71d5-4275-927e-4e65ad6b8b92