Vil du være med til at udvikle det specialiserede børneområde i Randers Kommune? Kan du se dig selv i nedenstående stilling, så er du måske den nye kollega, vi søger!
Center for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) søger en ergoterapeut til en tidsbegrænset stilling på 20-30 timer pr. uge med tiltrædelse 1. januar 2026 eller snarest derefter. Stillingen er oprettet i forbindelse med opnormering og er på minimum et års varighed.
Om os
PPR Randers er en forebyggende og tværfaglig enhed under Familieområdet i Randers Kommune. Vi arbejder for at skabe inkluderende læringsmiljøer og støtte børn og unge i deres udvikling.
Terapeutgruppen består af fysioterapeuter, ergoterapeut og musikterapeut, og vi har et tæt samarbejde med barnet/den unge og pårørende, men også relevante fagpersoner som psykologer, logopæder, socialrådgivere, læger, lærere, pædagoger mv.
Du vil komme til at have kontor på Lucernevej 61, 8920 Randers NV, hvor vores behandlingslokaler ligger.
Om stillingen
Du bliver en del af børneterapien, som arbejder med specialiseret behandling og træning af børn og unge med betydelige funktionsnedsættelser. Arbejdet foregår inden for rammerne af Barnets Lov §81 og §90 nr. 3, samt sundhedsloven i relation til GOP-planer og CPOP-vurderinger.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Undersøgelse og vurdering af børn og unge (0-18 år)
med betydelige og komplekse funktionsnedsættelser, herunder sansemotoriske, oralmotoriske og finmotoriske vanskeligheder. Faglige vurderinger foretages på baggrund af henvisninger fra kommunale fagpersoner, egen læge eller sygehus. - Planlægning og udførelse af individuelle og gruppebaserede træningsforløb.
Indsatsen tilrettelægges ud fra barnets behov, mål opstilles og progressionen følges. GOP (Genoptræningsplaner) og CPOP (opfølgning på børn med cerebral parese) udføres. - Udarbejdelse af faglig dokumentation,
herunder målsætning, handleplaner, journalnotater, undersøgelsesresultater og statusbeskrivelser, som indgår i den mono-/tværfaglige indsats og rapportering til myndighed. - Rådgivning og vejledning til forældre og fagpersoner
i dagtilbud, skoler og myndighedsområdet. Ergoterapeutisk viden bidrager til at skabe forståelse for barnets behov og muligheder samt til et understøttende læringsmiljø. - Tværfagligt samarbejde
med fysioterapeuter, musikterapeut, psykologer, logopæder og socialrådgivere i PPR. Aktiv deltagelse i faglige møder, sparring og udviklingsarbejde styrker den samlede indsats omkring barnet. - Deltagelse i udviklingsarbejde
i terapeutgruppen, hvor der arbejdes med at styrke og nytænke tilgangen til børneterapi og familiecentreret rehabilitering.
Vi søger dig, der:
- Er uddannet ergoterapeut med erfaring inden for børneområdet.
- Har viden om og erfaring med sansemotoriske udfordringer, oralmotorik og behandling af OE.
- Har eller gerne vil have erfaring med GOP og CPOP og planlægning af behandlingsforløb.
- Arbejder helhedsorienteret og familiecentreret.
- Har lyst til at bidrage til udviklingen af vores faglige tilgang og kvalitet.
Vi tilbyder:
- Et fagligt stærkt og engageret team.
- Et job med mulighed for faglig udvikling og specialisering.
- Et arbejdsmiljø præget af tværfagligt samarbejde og høj faglighed.
- Fokus på familiecentreret rehabilitering og inkluderende indsatser.
- En arbejdsplads med plads til smil, grin og et glimt i øjet.
- En arbejdsplads med omsorgsfulde kollegaer.
Ansøgningsfrist og ansættelsesproces
Ansøgning vedlagt relevant dokumentation for uddannelser, tidligere beskæftigelse og udtalelser sendes via Randers Kommunes elektroniske rekrutteringssystem senest den 13. november 2025. Samtaler forventes afholdt den 25. november kl. 8.30-15.00
Der indhentes børne- og straffeattest på den ansøger, vi ønsker at ansætte.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold ifølge gældende overenskomst og Ny Løn.
Yderligere information:
Læs mere om os på www.ppr.randers.dk. og Børneterapien
Ansættelsesstedet, se kort
Vil du vide mere om jobbet, kan du henvende dig til områdeleder Gry Dalsgaard telefon 29 26 52 35 eller ergoterapeut Sascha Borup Andersen telefon 20 43 66 62.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Pæd. Psykologisk Rådgivning, Odinsgade, 8900 Randers C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/50c70fb9-a038-4095-b2f6-7dad3321d76b