Ergoterapeut til neurologisk rehabilitering søges i Randers Kommune

dato

Ergoterapeut med kompetencer indenfor det neurologiske område søges til Rehabiliteringsenheden i Randers Kommune Har du lyst til at gøre en forskel sammen med ambitiøse kolleger i Rehabiliteringsenheden i Randers Sundhedscenter?

Rehabiliteringsenheden er et kraftcenter i Randers Kommune, der leverer en professionel, sammenhængende og effektiv rehabilitering, som sikrer at borgeren hurtigst muligt igen er i stand til at mestre eget liv.

Vi søger pr 1. maj en ergoterapeut til det neurologiske område. Stillingen er på 37 timer om ugen og tidsbegrænset til 31. januar 2027 med mulighed for forlængelse.

Du vil blive en del af Rehabiliteringsenheden med 38 medarbejdere: Fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejerske, diætist og forløbskoordinatorer.

Vi arbejder med Genoptræning efter Sundhedsloven, Kronikerforløb indenfor lænderyg, diabetes, KOL, kræft og hjerte samt Ressourceforløb.

Vi er ambitiøse og altid i gang med udviklingsprojekter.
Her er gode muligheder for indflydelse, udvikling og faglig sparring og vores daglige omgangstone er uformel og humørfyldt.

Du må gerne

  • Have erfaring med rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade
  • Have erfaring med relations arbejde og mennesker i krise
  • Have kompetencer til at kunne samarbejde med borgere med komplekse funktionsnedsættelser, herunder kognitive udfordringer
  • Være positiv og åben overfor nye udfordringer

Du vil blive en del af vores neurologiske team, som består af 3 fysioterapeuter og 3 ergoterapeuter samt forløbskoordinator.

I det neurologiske team vil dine primære arbejdsopgaver være rehabilitering af borgere med en genoptræningsplan. I teamet er der et tæt tværfagligt samarbejde og høj inddragelse af borger og dennes pårørende i rehabiliteringsforløbet.

Borgergruppen du skal samarbejde med, vil ofte være i gang med erhvervsafklaring sideløbende med rehabiliteringsforløbet, hvorfor der kan være samarbejde med jobkonsulent og sagsbehandler.

Ergoterapeutiske opgaver indenfor andre diagnoseområder kan også forekomme ex. ortopædkirurgiske og funktionelle lidelser.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Yderligere oplysninger
vedrørende stillingen kan indhentes hos Rehabiliteringsenheden:
Ergoterapeut Stinne Rotbøll Jensen, telefon 51 48 82 62 eller Faglig leder Ellis Pilegaard, telefon 29 10 57 18.

Vi glæder os til at få en ny kollega, så send ansøgningen med cv og kopi af relevant dokumentation såsom uddannelsesbevis samt autorisation. Stillingen søges elektronisk.

Ansøgningsfrist
28. februar 2025.
Samtaler afholdes den 10. marts 2025.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rehabiliteringen, Biografgade, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/31214eb2-c372-4788-9bc2-548f65a53fba

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook