Brænder du for at sætte dine kompetencer i spil og være med til at udvikle det tværfaglige samarbejde, så er det nu, du skal læse videre.
Her får du en unik mulighed for som ergoterapeut at være med til at gøre en forskel for voksne mennesker med autisme. Ergoterapi er en ny faglighed hos os – og vi glæder os til at se, hvordan du kan være med til at udvikle og styrke indsatsen. Så brænder du for at sætte dine kompetencer i spil og være med til at udvikle det tværfaglige samarbejde, så er det nu, du skal læse videre. Vi er nemlig i gang med at løfte den faglige kvalitet og har i den anledning fået mulighed for at opnormere med en ergoterapeut til vores team.
Om botilbuddet Holbergstien
Holbergstien er en del af autismeindsatsen i Randers Kommune, som organisatorisk er forankret i Center for Autisme, Senhjerneskade og Læring. Autismeområdet består overordnet af 5 botilbud til voksne med autismespektrumforstyrrelser, mestringsvejledning (bostøtte) og Autismecenter Randers, som sammen udgør kraftcenteret for den specialiserede indsats.
På Holbergstien har vi 12 pladser efter Almenboligloven §105 og Serviceloven §85. Alle beboerne har gennemgribende udviklingsforstyrrelser herunder autisme, samt udviklingshæmning. De har betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne. Kendetegnende for dem alle er, at de blandt andet har udfordringer med sanseregulering, eksekutive funktioner, kommunikation, hvoraf hovedparten kommunikerer via nonverbalt sprog, og sociale relationer. De har derfor behov for støtte til almindelige daglige funktioner og personlig hygiejne. Støtten til den enkelte gives med udgangspunkt i en konkret og individuel vurdering.
Vores fokusområder
De sidste år og særligt det sidste halve år har Holbergstien været i en spændende udvikling, hvor der har været fokus på at udvikle den faglige indsats og retning i forhold til den enkelte beboer.
- Vores mål er at skabe et hverdagsliv, hvor beboerne har mulighed for at være så aktivt deltagende og selvbestemmende som muligt. Dette ud fra deres egne forudsætninger og ressourcer.
- Vi arbejder ud fra et fundament af KRAP, LA2(U), sensorisk afdækning, neuropædagogik og total kommunikation. Dertil benyttes autisme- og relationspædagogik.
- Vi skaber meningsfuldhed og livskvalitet gennem individuelt tilpassede relationsaktiviteter, som højtlæsning og musik, der matcher beboernes ressourcer og arousalniveau.
- Vi arbejder proaktivt og sundhedsfremmende med fokus på bl.a. ernæring, søvn og motion for at forebygge livsstilsygdomme og øge den generelle trivsel.
- Vi arbejder som noget nyt i mindre tværfaglige teams, hvorfor vi opnormerer med en ergoterapeut.
- Vi prioriterer psykologisk tryghed, en respektfuld omgangstone og systematisk arbejde med VTC-registrering i de pædagogiske drøftelser for at sikre kvaliteten af vores pædagogiske indsats.
Dine arbejdsopgaver som ergoterapeut
Som ergoterapeut på Holbergstien er det vigtigt, at du brænder for at deltage i hverdagens aktiviteter, herunder morgen-adl, bad og andre praktiske opgaver i huset. Vi vil dertil gerne benytte dine særlige kompetencer i teamet, til at beboerne opnår størst mulighed for inddragelse og deltagelse i hverdagens aktiviteter, med henblik på øget trivsel. Herunder:
- Graduering og tilpasning af hverdagens aktiviteter.
- Inddragelse af hjælpemidler og velfærdsteknologi ved relevans.
- Fokus på den enkelte beboers trivselsøer og meningsfulde aktiviteter.
- Fokus på dysfagi og evt. udredning.
- Arbejde med sanseintegration i samarbejde med vores faglige koordinator.
- Fokus og tilpasning af den enkeltes døgnrytme og struktur, med fokus på kognitive deficits.
- Energiforvaltning.
- Fokus på beboernes kommunikationsmuligheder, herunder nonverbale sprog.
- Være kontaktperson for en beboer og kunne dokumentere observationer samt udarbejde og evaluere delmål.
Din profil
Du er uddannet professionsbachelor i ergoterapi og du er fortrolig med specialpædagogiske metoder og tilgange. Du har:
- Gerne kendskab til dokumentationssystemet Sensum One.
- Kendskab til målgruppens behov og erfaring fra arbejdet i et døgntilbud.
- Viden der kan understøtte beboernes udvikling, herunder neuropædagogik og sanseintegration.
- Evne til at arbejde med metoder, der tager højde for udadreagerende og selvskadende adfærd.
- Målrettet arbejdet med at tilpasse eget arousalniveau ift. den enkelte borgers forudsætninger.
- Samarbejdsevner til at kunne indgå i et konstruktivt og ligeværdigt samarbejde med kollegaer, pårørende og andre samarbejdspartnere.
- Gerne uddannelse i G/F.O.T.T. og sanseprofiler.
Vi tilbyder
Som ergoterapeut på Holbergstien bliver du en del af et stærkt team, hvor samarbejde og faglig sparring er i fokus. Vi arbejder med udgangspunkt i tre tværfaglige teams, hvor du vil blive en del af det ene. Teamene er sammen om at nå frem til de bedste løsninger og tilgange til beboerne og derefter udfører alle kollegaer det i praksis. Teamet er sammensat af pædagog(er), pædagogiske assistent(er), omsorgs- og pædagogmedhjælpere, sygeplejerske og som noget nyt vil vi også have en ergoterapeut. Derudover har vi en faglig koordinator, der blandt andet står for at udvikle og implementere den faglige pædagogiske indsats. Vores tilbudsleder er uddannet ergoterapeut, så hun kan støtte op om din faglighed ved behov.
Du får løbende mulighed for faglig og personlig udvikling, herunder deltagelse i relevante kurser og konferencer, som styrker dine kompetencer. Hos os får du mulighed for at udfolde dig i et miljø, hvor trivsel, faglighed og samarbejde er nøgleord.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer og der forventes tiltrædelse den 1. december 2025 eller snarest herefter. I forbindelse med en evt. ansættelse vil der blive indhentet straffeattest. Løn og ansættelsesvilkår iht gældende overenskomst.
Arbejdstiden vil være primært i dag- og aftenvagter med arbejde hver 2. weekend. Der vil også være arbejde på helligdage. Der vagtplanlægges i Optima og der er mulighed for at komme med ønsker til arbejdsplanen.
Ansøgningsfrist
lørdag den 25. oktober 2025.
Samtaler forventes afholdt torsdag den 30. oktober 2025.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt relevant dokumentation via vores rekrutteringssystem.
Vil du vide mere?
Kontakt faglig koordinator Anne Willemoes på telefon 21 44 96 21 eller Tilbudsleder Hanne Meldgaard Gregersen på telefon 23 84 46 39 for yderligere information.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Holbergstien botilbud dag, Holbergstien, 8900 Randers C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-10-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d4ef79f7-4393-494a-99b3-60aade67e2cb