Erfarne og engagerede pædagogiske personaler til Egelunden

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Døgninstitutionen Egelunden søger erfarne og engagerede pædagogiske personaler

Døgninstitutionen Egelunden søger erfarne og engagerede pædagogiske personaler
Egelunden søger pædagoger eller anden uddannelsesbaggrund, hvis du har kvalifikationer der matcher denne opgave.

Stillingerne er faste på deltid eller fuldtid med tiltrædelse hurtigst muligt. Vi søger herudover tilkaldevikarer til både nattevagter, dag og aftenvagter.

Vagterne ligger i hverdagene fra kl. 6-11 og 13:45-(22)23, i weekenderne ligger de fra kl. 6 (8) - (14)(22)23 for det pædagogiske personale, mødetid for nattevagterne er 22:45-08:15 alle ugens dage. Der skal tages forbeholdt på at der kan ske ændringer. Der arbejdes pt i hver anden weekend.

Egelundens målgruppe er børn og unge i alderen 0-17 år med mulighed for forlængelse til det fyldte 23. år – dette i forhold til bestemmelser om efterværn. Målgruppen har lettere eller middelsvære udviklingsforstyrrelser og/eller mental retardering. De primære diagnoser er aktivitets- og opmærksomhedsforstyrrelser og gennemgribende udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret. Der kan være tilknyttet en eller flere tillægsdiagnoser, som kan medføre mestringsstrategier som udadreagerende -, indadreagerende - eller selvskadende adfærd. Derfor er det vigtigt at man er bevist om sit eget nervesystem. På nuværende tidspunkt forekommer der ikke krævende plejeopgaver samt forflytninger.

Vores mindset ligger sig op af KRAP- Kognitiv Ressourcefokuseret og Anerkendende praksis. Vi arbejder ud fra børnenes ressourcer, udfordringer og de mestringsstrategier, der kommer til udtryk.

Der lægges i indsatsen vægt på, at

  • skabe livskvalitet for det enkelte barn/ den unge
  • barnet/ den unge oplever at have selv- og medbestemmelse i hverdagen
  • barnet/ den unge oplever at have personlig autonomi og integritet.
  • barnet/ den unge opnår størst mulig selvstændighed og mestring af eget liv
  • barnet/ den unge udvikler færdigheder
  • barnet/ den unge oplever at føle sig anerkendt
  • skabe sociale fællesskaber
  • skabe kontinuitet, genkendelighed, forudsigelighed og overblik i hverdagen
  • kabe fællesskab og forventningens glæde
  • afstemme og regulere stimuli.

Vi søger pædagogiske personaler der ønsker at arbejde inden for det specialpædagogiske område, hvor erfaring med tydelig struktur, genkendelighed og brug af evt. boardmaker, kommer barnet/ den unge til gavn. Erfaring med udadreagerende og udfordrende adfærd, er vigtig.

Vores forventning
  • du har bevidsthed om dit nervesystem
  • du er omstillingsparat, da der aldrig er to dage som er ens
  • empatisk og forstående tilgang til børn og unge med særlige behov, KRAP mindset
  • du er loyal overfor den opsatte specialpædagogiske tilgang og de aftaler der laves
  • du har erfaring i at arbejde med udfordrende adfærd, konflikthåndtering og Low Arousal tilgangen
  • du har flair for at arbejde med struktur og systematik samt evne til at skabe genkendelighed
  • du har fokus på børnenes/ de unges selv og medbestemmelse
  • erfaring med arbejde med arbejde indenfor ASF og ADHD området
  • kendskab til at arbejde med KRAP-metoden eller har mod på at lære det og kende
  • du har gode skriftlige kompetencer
  • du indgår professionelt i forældresamarbejdet
  • kørekort til personbil er påkrævet
  • at der kan indhentes ren straffe og børneattest forud for start af arbejdet
  • inden du søger, at du læser på vores målgruppe

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads, hvor arbejdsopgaverne primært vil have fokus på de enkle børn og unge. Du vil løbende blive kompetenceudviklet inden for de områder som opgaven kalder på. Vi arbejder med nær ledelse, tæt sparring i hverdagen, løbende trivselssamtaler og personalemøde hver anden uge.

Vi er en mindre personalegruppe, som har en psykologisk tryghed ved at have en åbne dialog og feedback i forhold til fagligheden.

Der er lavet et årshjul for 2024 hvor følgende uddannelse og temadage er planlagt
  • lov om voksenansvar
  • KRAP grunduddannelse
  • KRAP temadag og supervision
  • autisme og ADHD-temadage ved Sputnik
  • temadag om den TEACCH-inspireret strukturpædagogik
  • neuropædagogisk sagssparring
  • temadag om low arousal
  • undervisning i vores dokumentations system Sensum One og i den gode skriftlige dokumentation
  • medicinhåndterings kursus.

Herudover har vi kvartalsvis undervisning for nye medarbejdere, hvor tematikkerne er: undervisning for nye i målgruppe, KRAP, Low Arousal, og organisatorisk arbejdsfællesskab.

Øvrig
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Alle uanset køn og etnisk baggrund opfordres til at søge.

Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest samt reference fra tidligere arbejdssted.

Ansøgningsfrist
Den 15. maj 2024.

Samtaler afholdes løbende, så skynd dig at sende en ansøgning.

Forventet tiltrædelse er hurtigst muligt.

Nærmere oplysninger om stillingen fås hos afdelingsleder Penille Schuster på: Penille.schuster.rasmussen@randers.dk
Direkte nr.: 24 45 22 32 (kun i tidsrummet mandag kl. 14:00-15:00 eller fredag kl. 09:00 - 10:00)

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Egelunden, Støvringgårdvej, 8930 Randers NØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6031069

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook