Erfaren terapeut til håndkirurgisk genoptræningsteam i Randers

dato

Vi søger en fysioterapeut eller ergoterapeut, som brænder for genoptræning af borgere inden for det håndkirurgiske område. Stillingen er på 35-37 timer ugentlig med start senest den 1. juli 2025

Du vil blive en del af et tværfagligt håndteam bestående af 2 ergoterapeuter og en fysioterapeut. De ambulante håndkirurgiske forløb er overvejende individuelle og består af undersøgelse, behandling og genoptræning. De håndkirurgiske forløb omfatter skader på knogler, sener og nerver, både konservative og opererede.

Vi søger en person, der

  • Har interesse og erfaring indenfor undersøgelse, behandling og genoptræning af håndkirurgiske problemstillinger
  • Har kendskab til og erfaring med smerteproblematikker, ødembehandling, arvævsbehandling og ledmobilisering
  • Er fagligt velfunderet og har faglig gennemslagskraft
  • Har gode kompetencer i formidling og vidensdeling ift. patientuddannelse
  • Har gode kommunikative evner, som kan sættes i spil i forhold til borgere, pårørende samt tværfaglige samarbejdspartnere
  • Kan og vil bidrage til løsning af fælles opgaver
  • Er effektiv og præcis i dokumentationen af sit arbejde, både skriftligt og mundtligt
  • Trives i en hverdag, hvor der et højt flow af borgere i håndterapien

Som fysioterapeut vil dit arbejdsområde også dække albue- og i mindre grad skuldergenoptræning. Som ergoterapeut vil du i spidsbelastninger bistå med ADL træning med borgere med ortopædkirurgiske og medicinske problematikker.

Vi er i alt 28 medarbejdere fordelt på 2 centre med bred faglig ballast fordelt på 6 ergoterapeuter, 2 træningsassistenter og 19 fysioterapeuter. Vi varetager genoptræning af borgere i alle aldre indenfor neurologi, medicin og ortopædkirurgi.

Håndteamet har lokation i Randers midtby (Hospitalsgade 8A, 8900 Randers C). Borgerne kommer ind til træning på Genoptræningscenter Randers. Dog kan der være enkelte borgerforløb, der kræver hjemmetræning i borgers hjem. Derfor er et gyldig kørekort en nødvendighed i stillingen.

Vi tilbyder et spændende og alsidigt arbejde med stor grad af selvstændighed, samt god mulighed for personlig og faglig udvikling. Du får engagerede og dygtige kolleger og et godt arbejdsmiljø.

Som ny kollega modtager du et introduktionsprogram, personlig mentorordning og faglig sparring.

Ansøgningsfrist
18. maj 2025.
Jobsamtaler afholdes den 26. maj 2025.

For yderligere information
Kontakt leder af Genoptræningscenter Randers Line Kristiansen på telefon 40 33 29 58, såfremt du har spørgsmål.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Omr SYD Genoptræningscenter Randers, Vestergade, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c12c7459-8e38-4ae9-b9e0-92cf81bbc9ed

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook