Erfaren Procesingeniør til MAKEEN CRYO

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Inspireres du af MAKEEN Energy’s initiativer indenfor grøn energiomstilling og kan du se dig selv engageret i anlægsløsninger og teknologiudvikling, rettet mod tilvejebringelse af grønne brændstoffer? Så er der her en mulighed for at blive en del af CRYO-teamet.   

Trives du i et krydsfelt mellem teknisk engineering og struktureret projekthåndtering? Og har du lyst til at fortsætte og udvikle din karriere i et internationalt miljø?

Til MAKEEN CRYO, som er en del af MAKEEN Energy, søger vi til en nyoprettet stilling en erfaren Procesingeniør til hovedkontoret i Randers. MAKEEN CRYO er et passioneret team, der arbejder med at udvikle, sælge og projektafvikle energiløsninger til nogle af verdens største aktører inden for LNG- og LBG-branchen (flydende natur- og biogas). Læs mere om afdelingen her: MAKEEN CRYO

Markedet for mere miljøvenlige energitekniske løsninger er i stor vækst. MAKEEN CRYO oplever aktuelt i denne forbindelse en stor efterspørgsel på vores egenudviklede anlægsløsninger indenfor liquefaction/nedkøling af gasser (aktuelt LNG og LBG) samt til bunkering (påfyldningssystemer) til skibe og lastbiler.

I MAKEEN CRYO vil du blive en del af et passioneret team, aktuelt med 14 medarbejdere, der arbejder med at udvikle, sælge og projektafvikle energiløsninger til nogle af verdens største aktører inden for LNG- og LBG-branchen (flydende natur- og biogas). Læs mere om afdelingen her: MAKEEN CRYO

Jobprofil 

Du kommer til at spille en vigtig rolle i både salgs- og projektfasen – fra projektets ”fødsel” i dialog og afklaring med kunden, til projektets endelige overdragelse til kunden. Du vil udgøre en del af teamet der varetager de mere komplekse opgaver indenfor Process Engineering.

I salgsfasen deltager du primært i fastlæggelsen af konceptuelt design samt foranlediger udarbejdelse af proces-beregninger. Du vil deltage i kommunikation med kunden og i kundemøder, hvor din primære rolle bliver at formidle de teknologiske detaljer.

I projektfasen kommer du til at håndtere en række forskellige opgaver. Herunder bl.a. at stå for udarbejdelse af engineering-grundlaget i form af følgende:

  • System- og procesbeskrivelser
  • PFD og P&I-diagrammer
  • Udstyrsbestykning og -specifikationer
  • Flowberegninger, tryktab, varmebalancer og -tab samt andre procesdata
  • Styringsspecifikationer

Og sammen med teamet foranledige følgende;

  • ATEX og HAZOP-vurderinger og afledte initiativer
  • Udarbejdelse, vedligeholdelse og optimering af best practices og procedurer
  • Myndigheds- og miljømæssige forhold (herunder emissioner, støj mv.)
  • Udarbejdelse af produktionsgrundlag (arbejdstegninger og styklister)
  • Udarbejdelse af dokumentationspakke til projektet

Hertil vil du kunne forvente at varetage den tekniske vinkel i et samarbejde med leverandører og ikke mindst den løbende kommunikation med kunden.

Du må forvente et antal rejser af én til få dages varighed, i alt op til ca. 30 dage pr. år.

Baggrund og kvalifikationer 

Stillingen kræver betydelige tekniske kompetencer – dels erhvervet igennem en ingeniøruddannelse og dels igennem jobmæssig erfaring, der har givet et solidt knowhow indenfor gastekniske anlæg, der håndterer gasser i forskellige faser, tryk og temperaturer, procesteknik og termodynamik. Samtidig må du gerne kunne tænke ud af boksen og byde ind med idéer til udvikling af nye konceptløsninger i salgsfasen.

Da vi arbejder med salg og eksekvering af større komplekse procesanlægsleverancer er det også nødvendigt, at du besidder en vis sans for struktur, detaljer og kvalitet.

Vores arbejdsmiljø og ledelsesstil er præget af frihed under ansvar, og det er derfor vigtigt, at du tager ejerskab for egne opgaver og kan arbejde selvstændigt. Da vi er en global virksomhed, skal du kunne kommunikere med kunder fra hele verden med meget forskellige baggrunde og kulturer.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en uddannelse som maskin- eller procesingeniør eller lign.
  • Er en rutineret bruger af Microsoft Office samt ERP-systemer
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale
  • Du har sikkert 5+ års erfaring og meget gerne indenfor engineering og projektarbejde af trykbærende procesanlæg
  • Har du forståelse for gastekniske anlægsprojekter, kryogene gasser og/eller køleteknik, vil det være et plus

Personlige kendetegn:

MAKEEN Energy er grundlagt på et meget stærkt værdisæt og vi er meget passionerede omkring dette. Begreber som ordentlighed og professionalisme er ingredienser i enhver form for samarbejde, internt såvel som eksternt.

MAKEEN Energy vil påskønne at du:

  • Arbejder fokuseret, målrettet og passioneret
  • Påskønner at samarbejde i et udpræget internationalt miljø der indbefatter både eksterne parter og interne kolleger på alle organisatoriske niveauer og i forskellige kulturer
  • Du er en stærk teamplayer der formår at etablere og fastholde solide professionelle relationer
  • Kommunikerer åbent og transparent. Vi tilstræber at “putte fisken på bordet”!
  • Påtager dig ansvar og ejerskab
  • Er proaktiv og vedholdende
  • Er struktureret, pragmatisk og resultatorienteret i din arbejdstilgang

MAKEEN Energy tilbyder:

Et varieret job i et uformelt arbejdsmiljø, karakteriseret ved inspirerende åben dialog, god energi og godt humør. Et højt niveau af professionel integration og samarbejde, dog forventes det at medarbejdere involverer sig proaktivt og kan arbejde selvstændigt.

MAKEEN Energy tilbyder både professionel og personlig udvikling og støtter videreuddannelse af medarbejdere. 

Om MAKEEN Energy: 

MAKEEN Energy er en international markedsledende leverandør af teknologiske energi- og recycling-anlæg. Vi beskæftiger i øjeblikket ca. 4.000 kolleger på 6 kontinenter og opererer i mere end 140 lande. Med vores globale tilstedeværelse og årtiers erfaring kan vi levere ansvarlige løsninger, der gør en forskel for mennesker og miljø. Du kan besøge MAKEEN Energys hjemmeside her.

Kontakt / ansøgning: 

Skelmose ApS assisterer MAKEEN Energy i rekrutteringsprocessen. Du er velkommen til at kontakte Anders Hasager på tlf. 30 23 70 12. Ansøgning med relevante bilag kan sendes her.

Ansøgninger vil blive behandlet løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skelmose ApS, Porsholtparken, 6740 Bramming

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://landing.webcrm.com/Start.aspx?aem=gioekakiaeksoakegqkaiekaoeogsagoi

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873814

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook