Erfaren pædagog søges til arbejde inden for specialområdet
Vi søger en dygtig pædagog til en fast stilling på fuld tid med tiltrædelse 1. januar 2026 eller snarest muligt.
Vi søger en fleksibel medarbejder, der har erfaring med og/eller interesse for at arbejde med elever med komplekse udfordringer. En pædagog, der har indsigt i og forståelse for elevernes læringsforudsætninger, og som kan skabe gode læringsarenaer. Arenaer, der øger de personlige, sociale og faglige kompetencer hos den enkelte elev i forpligtende fællesskaber.
I denne stilling søger vi specifikt en medarbejder, som har erfaring med elever med udadreagerende adfærd, elever som ikke har et verbalt sprog og hvor der indgår plejeopgaver. Eleverne har kognitivt funktionsniveau, som ligger væsentligt under elevens biologiske alder. Et pædagogisk arbejde med elever, hvor pædagogik skal forstås i sin videst mulige betydning. Du vil, som udgangspunkt, blive tilknyttet et team omkring elever, hvor ovenstående udgør en stor del af din dagligdag. Elevernes dagsform og timeform varierer, uden at de verbalt kan give udtryk for det. Det er en forventning, at du som professionel kan aflæse dette. Der kan blive tal om 1:1 opgaver med elever, hvor der er behov for særlig støtte. Du skal kunne indgå i det tværprofessionelle samarbejde, der er omkring eleverne.
Trekløverskolen er fordelt på tre afdelinger: Blommevej, Borup Byvej og Støvringgårdvej. Det nuværende elevgrundlag er 271 elever. Vi har ca. 170 medarbejdere fordelt på lærere, pædagoger, PAU, medhjælpere, terapeuter og TAP. Målgruppen omfatter elever med kommunikative udfordringer, såsom forsinket eller ingen sproglig udvikling, elever med socio-emotionelle udfordringer, elever med fysiske handicaps samt elever med specifikke udfordringer inden for autismespektret, ADHD, udviklingshæmning samt komorbiditeter. En del af vores elever har ligeledes udtalt mental retardering.
Alle skolens faggrupper arbejder sammen i tværprofessionelle læringsfællesskaber for at skabe gode udviklings- og læringsmiljøer. Der stilles krav om et udvidet forældresamarbejde, samt en de-privatiseret praksis ude i klasserne.
Trekløverskolen er en skole, hvor dialog og åbenhed er vigtige grundelementer i vores samarbejdsklima. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor vi har fokus på den enkelte elevs kompetencer og ressourcer således, at der i læringssituationerne tages udgangspunkt i og tilrettelægges ud fra elevernes forudsætninger. Vi arbejder med det udvidede læringsbegreb og ud fra tanken om at bringe faget til barnet. Der arbejdes med elevernes livsduelighed, så eleverne får de bedste forudsætninger for at opnå mest mulig selvstændighed og mestring af eget liv.
Det er en fordel, hvis du
- Har stærke relationskompetencer, og kan varetage den pædagogiske opgave ved at gøre brug af det udvidede undervisningsbegreb i forhold til elevernes forudsætningsniveau.
- Har kendskab til konflikthåndtering og low arousal tilgang.
- Er fleksibel og omstillingsparat og kan arbejde systematisk med viden, herunder viden om forudsætninger og funktionsniveau hos eleven.
- Er rolig og robust.
Din profil
- Har stærke faglige kompetencer indenfor det specialpædagogiske område.
- Har stærke relationskompetencer og blik for den enkelte elevs udvikling i fællesskabet.
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret.
- Har gode tværfaglige samarbejdsevner.
- Er skriftligt velformuleret.
Vi kan tilbyde
- Et udviklingsorienteret, engageret og fleksibelt personale.
- Et positivt samarbejde med kollegaer, samarbejdspartnere og forældre.
- En spændende arbejdsplads, hvor der kontinuerligt er udvikling og samskabelse med elevernes udvikling, trivsel og læring for øje.
- Mange søde elever og medarbejdere, som hver dag yder deres bedste.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Alle uanset køn og etnisk baggrund opfordres til at søge.
Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest samt referencer fra tidligere arbejdssted.
Ansøgning med relevant dokumentation fra tidligere beskæftigelse sendes via Randers Kommunes elektroniske rekrutteringssystem.
Ansøgningsfrist
20. november 2025.
Samtalerne forventes afholdt i uge 48.
Forventet tiltrædelse 1. januar 2026 eller snarest muligt.
Nærmere oplysninger
om stillingen fås hos viceskoleleder Lene Hyldborg-Thomsen på telefon 24 79 65 53.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Trekløverskolen-Blommevej-SFO, Blommevej, 8930 Randers NØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/54ab471a-9be0-437e-bb40-cf4586c5d32c