Erfaren kollega søges til ambitiøs vandmiljøindsats ved Randers Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Natur og Miljø søger en engageret, ambitiøs og erfaren kollega, som - forankret i et tæt teamsamarbejde - brænder for at omsætte vores store ambitioner for vandmiljøet til konkrete indsatser i dagligdagen bl.a. i forhold til Randers Fjord, Gudenåen, Alling Å, Skals Å og Nørre Å.

Stillingen kan i overensstemmelse med dine kvalifikationer og ønsker omfatte en vandmiljøprojektstilling eller en sagsbehandler- og tilsynsstilling.

De statslige vandplaner og byrådets Miljø-, Natur- og Klimapolitikker betyder, at vi i Udvikling, Miljø og Teknik står i spidsen for at gennemføre en ambitiøs vandmiljøindsats målrettet en god økologisk tilstand i vandløbene, søerne og Randers Fjord. Vi har derfor høje mål, et stærkt fokus på stor faglighed og vi lægger vægt på sammen at gøre en grøn og positiv forskel i hverdagen.

Om jobbet
Som ny kollega vil du primært skulle løse opgaver i relation til

  • sagsbehandling efter vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven
  • planlægning og tilsyn med vandløbsvedligeholdelsen
  • udarbejdelse og gennemførelse af restaureringsprojekter i vandløb, søer og fjorden
  • projektstyring af vandløbs- og naturgenopretningsprojekter
  • bæredygtig vandhåndtering i relation til byudvikling og klimatilpasning
  • deltagelse i tværkommunalt samarbejde omkring ”grænsevandløb”, såsom Nørre Å, Skals Å, Alling Å, og Gudenåen
  • deltagelse i tætte samarbejder med lodsejerne målrettet et godt vandmiljø
Den endelige opgavefordeling af de anførte opgaver tilpasses teamet som du indgår i, og vil afhænge af dine kvalifikationer og interesser.

Hvis du primært ønsker at arbejde med projekter, er dette en mulighed, og hvis du primært ønsker at arbejde med sagsbehandling, planlægning og tilsyn med vandløbsvedligeholdelsen er det ligeledes en mulighed.

Udover en løbende faglig udvikling, vil du også få mulighed for at udvikle dine kompetencer indenfor digitalisering, offentlig administration, GIS, vidensdeling, kommunikation og formidling.

Om vores nye kollega
Du skal have lyst til at arbejde i en travl natur- og miljøorienteret organisation, hvor vi løser opgaverne i dialog med lodsejerne/borgerne, og hvor helhedsorientering og udviklingen af bæredygtige løsninger er i fokus hverdag og i hver sag.

Du er i besiddelse af flere af nedenstående faglige og personlige kompetencer og vil være med til at skabe merværdi for os alle.

Faglige kompetencer
  • Cand Scient, Ingeniør, Miljøtekniker eller tilsvarende
  • Ferskvands- og/eller marinøkologi
  • Sagsbehandlingserfaring tilknyttet Vandløbsloven og Naturbeskyttelsesloven
  • Regulativ udarbejdelse
  • Juridisk erfaring med Miljø-, Natur- og forvaltningslovgivningen
  • Kendskab til VASP - vandspejlsberegninger, sammenligninger med opmålinger og regulativskikkelser
  • Kendskab til Scalgo
  • Gode skriftlige evner

Personlige kompetencer
  • Du er både teamorienteret og selvstændig i dit arbejde
  • Du er åben og positiv og har lyst til at spare fagligt i teamet
  • Du er målrettet og resultatorienteret
  • Du er troværdig og god til at skabe tillid
  • Du er rummelig og fleksibel i forhold til stillingsindholdet
  • Du kan håndtere flere opgaver samtidigt og trives med uforudsigelighed i en travl hverdag

Om os
Stillingen er knyttet til sektionen Natur og Miljø. Vi lægger stor vægt på at gennemføre en helhedsorienteret sagsbehandling indenfor såvel sektionen, afdelingen Plan, By og Natur samt hele forvaltningen.

I vores daglige arbejde tager vi udgangspunkt i Udvikling, Miljø og Tekniks værdier om, at vi finder løsninger, er åbne, kreative og offensive.
Vi kan tilbyde dig en spændende, travl og udfordrende arbejdsdag, med en bred variation af opgaver. Vi hjælper hinanden med de daglige udfordringer. Du vil få positive, kompetente og hjælpsomme kollegaer i et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til en sjov historie og et godt grin!

Vi arbejder i teams og er stærkt optagede af, at vi som team leverer høj faglighed, løfter i flok, er fleksible og dækker fagligt bredt med særligt fokus på at skabe mere natur - herunder øget biodiversitet.

Du kan læse mere om Randers Kommune og Udvikling, Miljø og Teknik på kommunens hjemmeside.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fuldtidsstilling, og der vil være mulighed for at aftale periodisk hjemmearbejde i samspil med dit team. Du vil blive aflønnet efter gældende overenskomst mellem KL og din faglige organisation i henhold til principperne i Ny Løn.

Du vil blive ansat i Randers Kommune, Udvikling, Miljø og Teknik, Laksetorvet, 8900 Randers C.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte vandmiljømedarbejder Martin Bjork Christensen på telefon 20 37 93 22 eller mail Martin.Bjork.Christensen@randers.dk - eller teamleder Nels Markussen på telefon 25 44 16 90 eller mail Nels.G.Markussen@randers.dk

Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal sendes via Randers Kommunes rekrutteringssystem. Ansøgningsfristen er den 12. juni 2024.

Samtaler afholdes den 19. juni 2024.

Vi forventer at kunne besætte stillingen 1. august 2024.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Natur, Laksetorvet, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6052590

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook