Erfaren bygningskonstruktør til spændende projekter i Randers Kommune

dato

Vil du være med til at skabe mest mulig værdi i kommunens bygninger? Vi søger en erfaren bygningskonstruktør, der kan indgå i vores team og tage ansvar for både projektering og byggeledelse i varierende byggeprojekter.

Hvem er Ejendomsservice
Ejendomsservice er Randers Kommunes kommunale ejendomscenter, etableret i 2015, med ansvar for drift og udvikling af kommunens bygninger. Vores opgaver spænder bredt – fra vedligehold og daglig drift af kommunens samlede bygningsmasse til projektering, renovering, energistyring, rengøring og kantinedrift.

Vi arbejder ud fra ambitionen om at levere høj faglig kvalitet og god service gennem tæt dialog med brugere og samarbejdspartnere.

Om stillingen
Du bliver en del af Projekteringsteamet, som hovedsageligt består af bygningskonstruktører og arkitekter. Her varetager vi bygherrerådgivning, skitsering, projektering, udbud, byggeledelse og tilsyn på kommunale byggeprojekter – både nybyggeri og om- og tilbygning. Derudover arbejder vi også med brandsikring, driftsaftaler og arealforvaltning i tæt samarbejde med kolleger og fagforvaltninger.

Samarbejdet på tværs er en vigtig del af jobbet – både med kolleger i Ejendomsservice og med eksterne interessenter som brugere, fagforvaltninger, rådgivere og politikere. Derfor har vi brug for dig, der både kan arbejde selvstændigt og trives i tværfaglige samarbejder.

Dine opgaver vil bl.a. være

  • Udarbejdelse af udbuds- og beskrivelsesmateriale med Molios beskrivelsesværktøj
  • Koordinering med rådgivere og entreprenører
  • Byggeledelse og tilsyn på byggepladsen
  • Udarbejdelse af kommunale driftsaftaler
  • Projektering i Revit – både 3D-modellering og tegninger
  • Medvirken i projektgranskning og kvalitetssikring

Vi forestiller os, at du
  • Er uddannet bygningskonstruktør med minimums fem års erfaring
  • Har solid erfaring med Molio beskrivelsesværktøj
  • Har kendskab til gældende lovgivning, bygningsreglement og udbud
  • Har erfaring med byggeledelse, og kan styre tid, kvalitet og økonomi
  • Behersker Revit
  • Er selvkørende, struktureret og god til at samarbejde

Vi tilbyder
  • Spændende og varierende projekter inden for kommunalt byggeri
  • Et fagligt stærkt arbejdsmiljø
  • Gode mulighed for faglig udvikling og efteruddannelse
  • Fleksibel arbejdstid med plads til familieliv

Har du lyst til at være med til at gøre Randers Kommunes bygninger endnu bedre, så glæder vi os til at høre fra dig!
  • Ansøgningsfrist: onsdag d. 3. september 2025
  • Samtaler forventes afholdt torsdag d. 16. september 2025
  • Tiltrædelse: 1. november 2025 eller snarest muligt herefter

Har du spørgsmål,
er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Peter Engelbrecht Ødum på telefon 61 12 61 99 eller sektionsleder Mia Kjems Drægert på telefon 30 10 55 79.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Projektering, Laksetorvet, 8900 Randers

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-09-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/1f257777-a836-4ea2-bd38-8f0df68accc3

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet