Vil du gøre en forskel for unge mennesker i overgangen til ungdomsuddannelse?
– Så er du måske vores nye underviser på EUD10!
Tradium og Randers Social- og Sundhedsskole driver i samarbejde med Randers kommune et erhvervsrettet 10. klassestilbud – EUD10 - som er en kompetencegivende 10. klasse kombineret med en række spændende erhvervsfaglige fag. Vi oplever stigende interesse for tilbuddet og skal derfor udvide vores team.
Vi søger en engageret underviser, der kan varetage undervisningen i ét eller flere af de obligatoriske grundfag i 10. klasse (dansk, engelsk og matematik). Derudover er det en fordel, hvis du har en stærk valgfagsprofil f.eks. undervisningskompetence i tysk.
Du bliver en del af et dedikeret team på 8 kolleger, som er ansat på enten Tradium eller Randers Social- og Sundhedsskole. Dit arbejdssted vil være på Tradium, Vester Allé 26 i Randers C.
Om jobbet
Som underviser på EUD10 får du mulighed for at arbejde med unge, der står på tærsklen til deres ungdomsuddannelse. Du spiller en central rolle i at tilrettelægge og gennemføre undervisning for unge mennesker, der modnes fagligt og personligt frem mod uddannelsesvalg.
Vi søger en praksisorienteret lærer, som har lyst til at eksperimentere med dit fag undervisningsformer og kan sætte det i en erhvervsfaglig kontekst. Du skal have mod på udvikling og interesse for nye metoder og undervisningsmidler.
Du vil blive en del af et stærkt EUD10 team, hvor alle lærere er fagspecialister.
Dine primære opgaver bliver at:
- Undervise unge i 10. klasses grundfag (dansk, engelsk eller matematik)
- Varetage valgfagsundervisning (rammerne for valgfag i 10. klasse er brede)
- Være klasselærer
- Støtte elevernes personlige, faglige og sociale parathed til en ungdomsuddannelse
- Indgå i et tæt samarbejde med ledelse og kolleger hos både Tradium og Randers Social- og Sundhedsskole
- Evt. varetage læse- og/eller matematikvejledning
Din profil
Vi forventer, at du:
- Er uddannet folkeskolelærer
- Har erfaring med undervisning af udskolingselever og motiveres af arbejde med målgruppen
- Er en tydelig klasseleder med stærke relationskompetencer
- Har pædagogisk og faglig indsigt – gerne med kendskab til erhvervsuddannelser
Vi tilbyder dig
Vi tilbyder en dynamisk og spændende arbejdsplads med varierende opgaver og gode kolleger.
Et alsidigt og spændende job med forskellige arbejdsopgaver i et attraktivt undervisnings- og læringsmiljø for eleverne og i samarbejde med gode kolleger.
Du vil få indflydelse på udviklingen af uddannelsesområdet, ligesom der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Vi tilbyder arbejdsmiljø og attraktive arbejdsvilkår, der er baseret på tillid og udvikling.
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst på området – Bekendtgørelse om ansættelsesvilkår for tjenstemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger.
Ansøgning
Du kan få flere oplysninger om stillingen ved henvendelse til uddannelsesleder Jakob Rask Sørensen, Tradium på tlf. 41880064.
Er du interesseret i at søge stillingen, så send gerne ansøgning, CV og relevante bilag senest 15. juni 2025 kl. 15.00 via ansøgningslinket. Samtaler holdes i løbet af juni måned.
Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om Tradium
Tradium, Erhvervsskole og -gymnasier, Randers, er et uddannelsesmæssigt kraftcenter, der udbyder en bred vifte af ungdoms-, voksen- og efteruddannelser inden for det merkantile og tekniske område: HHX, HTX, EUX, EUD, AMU samt uddannelsen til statsautoriseret fodterapeut og meget mere.
Her arbejder ca. 410 engagerede medarbejdere, og hvert år underviser vi omkring 2.700 elever, fordelt på tre campusser i Randers og på Djursland.
Vi er en arbejdsplads med et stærkt fællesskab, hvor vi løfter i flok og brænder for at skabe de bedste rammer for læring og udvikling.
Som UNESCO Verdensmålsskole har vi et internationalt udsyn. Samtidig har vi et tæt samarbejde med erhvervslivet og arbejder målrettet på at give vores elever og kursister de bedste forudsætninger for en god fremtid. Vi er også en arbejdsplads med plads til forskellighed, hvor du får mulighed for at udvikle dig, både fagligt og personligt.
Læs mere om os på tradium.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Tradium, Vester Alle 26, Vester Alle , 8900 Randers
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/93daadb9-f767-446a-beaf-00b929c29135