Brænder du for at gøre en forskel i menneskers liv, og ønsker du et job, hvor din faglighed og omsorg er i centrum?
Vi søger en fagligt kompetent og engageret SOSU-hjælper til en fast stilling i aftenvagt.
Hvad kan vi tilbyde?
- Fleksibilitet: Stillinger mellem 28 og 37 timer ugentligt i et fast 6-ugers rul, hvilket giver dig gode muligheder for at opnå balance mellem arbejdsliv og fritid. Du vil have fast weekendvagt hver anden uge
- Fagligt fællesskab: Du bliver en del af et tværfagligt team bestående af SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter, sygeplejersker og terapeuter, hvor vi arbejder tæt sammen for at levere pleje af høj kvalitet
- Daglig sparring: Du får mulighed for tæt samarbejde og faglig sparring med både distriktssygeplejerske og kolleger, så vi sammen sikrer den bedst mulige omsorg for borgerne
- Fokus på udvikling og trivsel: Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, høj faglighed og kontinuerlig kompetenceudvikling.
- God kommunikation og kollegial støtte er centrale elementer i vores hverdag
Hvem er du?
Vi søger en kollega, der:
- Er stabil og fleksibel - du er mødestabil, tager ansvar og bidrager positivt til fællesskabet
- Har faglig tyngde - du er nysgerrig på din egen og andres praksis og deler gerne din viden med kollegerne
- Formår at bevare overblikket - du trives i et travlt miljø og løser opgaver med ro, struktur og anerkendende tilgang
- Er en teamplayer - du bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø og sætter samarbejde og åben kommunikation højt
Om os:
Distrikt Assentoft/Paderup er en del af Område Syd i Randers Kommune og består af engagerede medarbejdere på tværs af fag og alder. Vi arbejder rehabiliterende med borgeren i centrum og er i fuld gang med at implementere den nye ældrelov, hvor tværfagligt samarbejde og tydelig faglighed er i fokus.
Vi prioriterer et trygt og udviklende arbejdsmiljø, hvor der er plads til både forskellighed og nytænkning. Vi hjælper hinanden - også når tempoet er højt.
Distriktet har base i Svaleparken i Assentoft og dækker blandt andet områderne Assentoft, Romalt og Paderup.
På grund af en betydelig tilgang af borgere de seneste seks måneder, har vi nu brug for en dygtig kollega.
Vi tilbyder dig:
- En grundig og individuel introduktion, så du bliver trygt og sikkert klædt på til opgaven
- Mulighed for faglig udvikling i et stærkt team, hvor trivsel, kvalitet og arbejdsglæde er i fokus.
Ansættelsesvilkår:
Løn-og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Ved ansættelse skal du kunne fremvise gyldig autorisation og straffeattest.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte distriktsleder Ann-Sofie Nør på telefon 21 80 47 56.
Ansøgningsfrist:
Send din ansøgning senest søndag den 24. august 2025. Samtaler forventes afholdt i den efterfølgende uge.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Omr SYD Paderup-Assentoft udegruppe, Svalevej, 8960 Randers SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845c85d-61ac-413d-b2bb-23f54cd004f4