Brænder du for at gøre en forskel i menneskers liv, og ønsker du et job, hvor faglighed og omsorg går hånd i hånd?
Vi søger en fagligt stærk og engageret SOSU-assistent til en fast stilling i blandede vagter (dag-og aftenvagter - ca. 6 aftenvagter pr. 6-ugers rul) i Distrikt Assentoft/Paderup.
Hvad kan vi tilbyde?
- Fleksibilitet: En stilling på mellem 30 og 37 timer ugentligt i et fast 6-ugers rul, hvilket giver dig mulighed for at skabe en god balance mellem arbejdsliv og fritid. Du indgår i fast weekendvagt hver tredje uge
- Tværfagligt samarbejde: Du bliver en del af et engageret og dynamisk team bestående af SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter, sygeplejersker og terapeuter, som arbejder tæt sammen om at levere helhedspleje af høj kvalitet
- Daglig faglig sparring: Vi vægter stærkt samarbejde og giver dig mulighed for løbende sparring med både distriktssygeplejersken og dine kolleger - til gavn for både dig og borgerne
- Fokus på trivsel og udvikling: Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø med plads til faglig udvikling, refleksion og læring. Trivsel og tydelig kommunikation er nøgleelementer i vores hverdag.
Hvem er du?
Vi søger en kollega, som:
- Er stabil og fleksibel - du møder engageret ind og bidrager positivt til teamets samlede indsats
- Har en stærk faglig profil - du er nysgerrig, reflekterende og deler gerne din viden og erfaring med kolleger
- Evner at bevare overblikket - du arbejder struktureret og trives i et miljø med mange bolde i luften
- Er en teamplayer - du skaber gode samarbejdsrelationer og bidrager aktivt til et positivt arbejdsmiljø
Om os
Distrikt Assentoft/Paderup er en del af Område Syd i Randers Kommune. Vi er en alsidig og tværfaglig medarbejdergruppe, der arbejder rehabiliterende med borgeren i centrum. Vi er i fuld gang med implementeringen af den nye ældrelov, hvor tværfagligt samarbejde spiller en afgørende rolle.
Vi prioriterer et trygt, udviklende og rummeligt arbejdsmiljø med plads til forskellighed og faglig vækst. Vi står sammen - også når arbejdspresset stiger. Distriktet har base i Svaleparken i Assentoft og dækker blandt andet Assentoft, Romalt og Paderup.
Som følge af en markant borgerstigning de seneste seks måneder, søger vi nu en dygtig kollega.
Vi tilbyder dig:
- En grundig introduktion, så du føler dig godt klædt på til dine opgaver
- Gode muligheder for faglig udvikling i et miljø, hvor kvalitet, trivsel og arbejdsglæde går hånd i hånd
Ansættelsesvilkår:
Løn-og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Ved ansættelse skal der forevises gyldig straffeattest og kørekort.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning senest søndag den 24. august 2025. Samtaler forventes afholdt i den efterfølgende uge.
Har du spørgsmål?
Du er meget velkommen til at kontakte distriktsleder Ann-Sofie Nør på telefon 21 80 47 56.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Omr SYD Paderup-Assentoft udegruppe, Svalevej, 8960 Randers SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f948aa57-97cf-4b58-9470-31c79291707e