Engageret pædagog søges til Assentoftskolens 3. årgang og SFO

dato

Kreativitet, nærvær og fællesskab

Pædagog til 3. årgang og SFO

Er du kreativ, nærværende og god til at samle børn om fælleskabet?
Så er det måske dig, vi leder efter på Assentoftskolen.
På Assentoftskolen søger vi en engageret pædagog til en fast stilling på 37 timer med opstart gerne 1. september eller 1. oktober 2026.

Du bliver en vigtig del af teamet omkring 3. årgang, hvor du deltager i undervisningen og understøtter elevernes trivsel, læring og fællesskaber i tæt samarbejde med lærere og kolleger. Om eftermiddagen er du med til at skabe fællesskab og trivsel gennem spændende, sjove og meningsfulde aktiviteter i SFO'en.

Hos os er der brug for en voksen, der kan være tæt på børnene, skabe gode relationer og bidrage til fællesskaber, hvor alle føler sig som en del af holdet. En voksen, der både kan støtte børnene i undervisningen og bagefter få dem med på alt fra kreative værksteder og boldspil til skattejagter, bål, turneringer eller noget helt femte.

Vi leder efter dig, der

  • Er uddannet pædagog.
  • Kan lide at være sammen med børn – også når de larmer, griner og spørger om alting på én gang.
  • Har lyst til at deltage aktivt i undervisningen på 3. årgang, og kommende førskole.
  • Er stærk i relationsarbejdet og møder børnene med tydelighed, nærvær og anerkendelse.
  • Får idéer, når du ser et tomt lokale, en kasse med pap eller en flok børn med energi.
  • Har mod på at sætte aktiviteter i gang og skabe oplevelser, børnene glæder sig til.
  • Er en god kollega, som tager ansvar og initiativ og bidrager med godt humør.

Hos os får du
  • En hverdag med masser af børneliv, grin og fællesskaber.
  • Mulighed for at sætte dit eget præg på aktiviteter i SFO'en.
  • En spændende hverdag med både skole og SFO.
  • Et stærkt fællesskab med fokus på trivsel og udvikling.
  • Dygtige kolleger, som hjælper hinanden og deler idéer.
  • En ledelse, der tror på tillid, samarbejde og frihed under ansvar.

Vi er ikke på jagt efter en superhelt. Men vi håber at finde en pædagog, der har lyst til at være en vigtig voksen i børnenes hverdag, og som kan se værdien i både de små og store øjeblikke.

Hvis du kan se dig selv i det, glæder vi os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist
14. august 2026.

Samtaler
Ansøgninger behandles løbende, og vi afholder samtaler løbende, efterhånden som de rette kandidater søger stillingen.
Vi ansætter, når vi har fundet den rette, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

For yderligere oplysninger
Kontakt
  • Skoleleder Christian Møller, telefon 27 22 07 73 (i uge 27 og 32) eller
  • Indskolings- og SFO leder Louise Ry Johansen, telefon 21 65 50 82 (i uge 27 og 32).

Tiltrædelse
1. september 2026 eller snarest derefter.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Assentoft Skolefritidsordning, Skolevej, 8960 Randers SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6817cddb-c46b-4c31-8dbe-8b221d8078c0

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler