Engageret musiklærer søges til inspirerende undervisning af 8. årgang på Tirsdalens Skole

dato

Brænder du for at formidle musikkens verden til unge mennesker?

Kan du skabe en levende, inspirerende og lærerig musikundervisning for teenagere? Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi søger en timelærer til musikundervisning i det obligatoriske valgfag musik på 8. årgang på Tirsdalens Skole. Stillingen er tidsbegrænset til skoleåret 2025/2026 og omfatter ca. 4 ugentlige lektioner og derudover planlægning og evaluering af undervisningen.
Om stillingen:

Du får ansvaret for musikundervisningen på 8. årgang frem mod folkeskolens afgangsprøve i sommeren 2026. Derfor er det en fordel, hvis du har kendskab til prøveformen og erfaring med at tilrettelægge et musikalsk forløb, der både styrker elevernes færdigheder og lyst til at udtrykke sig kreativt.

Hvis ikke du har kendskab til prøveformen, skal du have interesse i at sætte dig grundigt ind i rammer og vilkår for prøven.

Undervisningen vil omfatte både sammenspil, musikforståelse, teori og performance – og du får mulighed for at præge undervisningens indhold og form.

Vi forventer, at du:

  • har undervisningserfaring med musik, enten som uddannet lærer, musiker eller lignende
  • kan spille et eller flere instrumenter og trives i rollen som inspirator for unge mennesker
  • kan planlægge og gennemføre undervisning, der forbereder eleverne til afgangsprøven i musik
  • bidrager til et positivt og fagligt stærkt læringsmiljø

Om skolen:
Tirsdalens Skole er en stor udskolingsskole i Randers med ca. 500 elever fordelt på 7.-10. årgang. Ud over vores almenklasser har vi også en specialklasseafdeling. Vi ligger i Kristrup, tæt på både by og å, og vægter fællesskab, trivsel og faglighed højt i hverdagen – både blandt elever og personale.

Vi tilbyder:
  • et velfungerende og engageret team af kolleger
  • mulighed for at sætte dit præg på musikundervisningen
  • en skolekultur med fokus på relationer, læring og udvikling

Stillingen er tidsbegrænset for skoleåret 2025/2026. Der kan eventuelt blive mulighed for yderligere opgaver afhængig af kompetencer og skolens behov.

Yderligere oplysninger:
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Louise Timm på telefon 89 15 41 60 eller mail louise.timm@randers.dk.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning:
Send din ansøgning senest søndag den 3. august 2025. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning snarest muligt.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset køn, alder, religion eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Tirsdalens Skole, R. Hougaards Vej, 8960 Randers SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/341f8ee5-4556-41c9-99dd-b394faa35863

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook