BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Randers Kommune søger en engageret og gerne erfaren miljømedarbejder til at arbejde med grundvandsbeskyttelse og vandforsyning med fokus på bæredygtighed og langsigtede løsninger.
Om jobbet
Vi tilbyder en udfordrende og spændende stilling, hvor du vil få stor mulighed for at gøre en forskel. Du kommer til at arbejde med vandforsyning og beskyttelse af grundvand, i tæt samarbejde med vandværker, borgere og landbrug.
I faggruppen for Drikkevand arbejder med:
- grundvandsbeskyttelse indenfor BNBO og indsatsplanlægning.
- vandforsyningsopgaver herunder vandforsyningsplanlægning, vandkvalitet, teknisk tilsyn og indvindingstilladelser med fokus på en fremtidig bæredygtig vandforsyning.
Du vil få mulighed for at udvikle dine kompetencer indenfor digitalisering, offentlig administration, GIS, vidensdeling, kommunikation og formidling.
Om dig
Du skal have lyst til at arbejde i en travl serviceorienteret organisation, hvor vi løser opgaverne i dialog med borgere og erhvervsliv. Hos os sker der noget, og det skal du trives med.
Vi forestiller os, at du har en relevant naturvidenskabelig uddannelse med erfaring og indsigt i
- geologi og grundvandskemi
- sagsbehandling inden for vandforsyningsområdet
- klimatiltag
- bæredygtighed
- projektledelse
- skriftlig og mundtlig formidling
- It-færdigheder
- både kan tage ansvar for egne opgaver og arbejde selvstændigt samt arbejde i en team-orienteret kultur med fællesansvar for opgaverne
- er åben, positiv og har lyst til at sparre fagligt med faggruppen og teamet
- har et godt humør og kan lide at samarbejde med kolleger
- kan tænke i helheder og finde løsninger og samarbejde med vores interessenter
- har gennemslagskraft og kan håndtere de vanskelige sager inden for området
- har mod på at arbejde med et område med stor politisk bevågenhed i Randers
- kan håndtere flere opgaver samtidigt
- trives med uforudsigelighed i en travl hverdag
Om os
Stillingen er knyttet til faggruppen for Drikkevand, hvor 5 personer arbejder med opgaver indenfor grundvandsbeskyttelse og vandforsyning med fokus på bæredygtighed og langsigtede løsninger. Faggruppen for Drikkevand er en del af sektionen for Natur og Miljø.
Vi tager udgangspunkt i Udvikling, Miljø og Tekniks værdier om, at vi finder løsninger, er åbne, kreative og offensive.
Vi hjælper hinanden med de daglige udfordringer. Du vil få positive, kompetente og hjælpsomme kollegaer i et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til en sjov historie og et godt grin!
Vi arbejder i teams og er stærkt optaget af, at vi som teams leverer høj faglighed, løfter i flok, er fleksible og dækker fagligt bredt med særlig fokus på bæredygtig vandforsyning.
Du kan læse mere om Randers Kommune og Udvikling, Miljø og Teknik på www.randers.dk.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fuldtidsstilling med ansættelse den 1. august 2024 eller snarest muligt.
Der vil være mulighed for at aftale hjemmearbejdsdage i samspil med dit team.
Du vil blive aflønnet efter gældende overenskomst mellem KL og din faglige organisation i henhold til principperne i Ny Løn.
Du vil blive ansat i Randers Kommune, Udvikling, Miljø og Teknik, Laksetorvet 1, 8900 Randers C.
Vil du vide mere
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte geolog Christian Bækgaard Jensen på telefon 30 62 97 47, e-mail: christian.baekgaard.jensen@randers.dk eller teamleder Anna Maria Nielsen på telefon 20 29 58 56 eller e-mail anna.maria.nielsen@randers.dk.
Ansøgningen
Ansøgningen skal sendes via Randers Kommunes rekrutteringssystem. Ansøgningen og bilag skal være modtaget senest den 16. juni 2024.
Samtaler forventes afholdt torsdag den 20. juni og fredag den 21. juni 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Miljø, Laksetorvet, 8900 Randers C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6054809