Engageret matematikunderviser søges til vikariat på Tradium Handelsgymnasiet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at undervise unge mennesker og skabe læring sammen med andre engagerede og dygtige kolleger? Så er du måske én af vores nye undervisere på Tradium Handelsgymnasiet i Randers.

Vi søger snarest muligt en engageret underviser i faget matematik til et vikariat af kortere eller længere varighed.


Om jobbet
Vi søger en dygtig og engageret underviser med kompetence til at undervise i matematik i en tidsbegrænset periode frem til og med uge 6 i 2025. Der kan være mulighed for forlængelse.

Undervisningen omfatter et 1.g matematik B-hold i 2-3 moduler pr. uge (svarer til ca. 7-10 timer ugentligt).

I hverdagen skal du arbejde sammen med de øvrige engagerede undervisere om at tilrettelægge og gennemføre en lærerig, erhvervsrettet og virkelighedsnær undervisning for vores mange engagerede elever.

Tradium Handelsgymnasiet er et attraktivt erhvervsgymnasium med en stærk handels- og erhvervsorienteret og international profil samt et bæredygtigt afsæt, der samarbejder med relevante virksomheder og institutioner.
Vi bestræber os på at give eleverne et både spændende og trygt undervisningsmiljø med afvekslende studieformer, studieture - samt deltage i talentudviklingsaktiviteter.


Din profil
Vi forventer, at du har en relevant kandidatuddannelse eller tilsvarende niveau jf. de ministerielle kvalifikationskrav for undervisere i gymnasiet.

Udover at du er fagligt dygtig, skal du være en god formidler. Derudover skal du gerne have generel viden om læring i en pædagogisk organisation. Bestået pædagogikum er en fordel, men ikke et krav.

Du skal have lyst til at motivere og inspirere unge mennesker til at engagere sig i dit fag, og du skal derfor være åben og i stand til at indgå i dialog med de unge.

Vi lægger desuden vægt på, at du har lyst til at engagere dig i skolens faglige og sociale aktiviteter og er en naturlig rollemodel for eleverne. Du evner naturligt at arbejde i teams om en række faglige og pædagogiske projekter på tværs af faglige grænser og afdelinger.

Fleksibilitet, kreativitet og evne til at se nye muligheder er nøgleord for stillingen.


Vi tilbyder dig
En spændende arbejdsplads i en organisation med udvikling i tæt kontakt til det omgivende samfund og erhvervsliv i Østjylland. Du får ca. 70 imødekommende og inspirerende kolleger, som er tilknyttet Tradium Handelsgymnasiet – og derudover ca. 410 kolleger på Tradium.

Et dynamisk og internationalt miljø blandt gode kollegaer, hvor du selv er med til at udfylde rammerne for jobbet og din fremtidige faglige og personlige udvikling.

Vi er en arbejdsplads, hvor både elev- og underviserengagement prioriteres højt. Vi ønsker at være en arbejdsplads med en åben, respektfuld og anerkendende omgangstone, hvor vi i tæt dialog mellem ledelse og medarbejdere løser hverdagens udfordringer.

​Du får tilknyttet en mentor, der kender til de hold, du skal undervise, og som kan hjælpe med faciliteter, undervisningsplaner, bekendtgørelser m.m.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst for området.


Din ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte uddannelsesleder Morten Jespersen på mobil 41880120.

Send en kort motiveret ansøgning, dit CV og relevante eksamenspapirer via ansøgningslinket.

Ansøgningsfristen er den 3. november 2024, men vi forventer løbende at holde ansættelsessamtaler.

Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.

Vi ser meget frem til at høre fra dig.


Om Tradium
Tradium er et kraftcenter af forskellige ungdoms-, voksen- og efteruddannelser: EUD, EUD10, EUX, HHX og HTX samt AMU og uddannelse for statsautoriseret fodterapeut og meget mere.

Vi uddanner til fremtidens behov med afsæt i en stærk faglighed, skoleudvikling og attraktive uddannelsesmiljøer. Tradium har en vision om at være en international orienteret og stærk partner for erhvervslivet samt en udviklende og attraktiv arbejdsplads med professionelle medarbejdere.
Tradium er en UNESCO Verdensmålsskole og beskæftiger ca. 410 medarbejdere og underviser 2600 årselever på fire adresser i Randers og en i Pederstrup.


Se mere om os på Facebook, www.tradium.dk, og vores pejlemærker her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Tradium, Rådmands Boulevard 19, Rådmands Boulevard , 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6135643

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook