Engagerede vikarer søges til meningsfuldt arbejde på Bostedet Høvejen i Vorup

dato

Vi søger engagerede og ansvarsfulde vikarer til Bostedet Høvejen i Vorup

Er du i gang med en uddannelse som pædagog, sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, psykomotorisk terapeut – eller noget helt andet – og leder du efter et meningsfuldt studiejob? Så er det måske dig, vi står og mangler!

Arbejdstiden ligger primært i aftentimerne, weekender samt i ferieperioder og på helligdage.

Bostedet Høvejen består af fire enheder: Ungegruppen hus 1, 2 og 3 samt boenhed A. I alt rummer bostedet 39 boliger, hvoraf én fungerer som aflastningslejlighed.

Vores borgere har behov for både pædagogisk støtte, pleje og omsorg. De har brug for kontinuitet og tryghed i hverdagen, og det er vores opgave at skabe et genkendeligt, forudsigeligt og udviklende miljø. Vi arbejder relationsorienteret med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og støttebehov. Alle borgere har varig nedsat funktionsevne og har i forskellig grad brug for støtte til at få hverdagen til at fungere.

Vi forventer, at du

  • Møder borgerne med respekt og udviser høj etik og moral.
  • Er nærværende og følger de pædagogiske retningslinjer.
  • Er loyal, nysgerrig og ansvarlig i forhold til dine opgaver.
  • Tør bede om hjælp, når du har brug for det.

Vi tilbyder dig
  • Grundig oplæring og introduktion.
  • Pædagogisk sparring og faglig udvikling.
  • Vejledning i forflytningsteknik, buskørsel, medicinhåndtering m.m.
  • Mulighed for at lære nogle helt fantastiske mennesker at kende.

Vi afholder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Hvis du vil høre mere
om vores arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte koordinator Mette-Cecilie på telefon 24 87 08 81 eller via mail på mette-cecilie.thomassen@randers.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Frist
5. oktober 2025.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Bostedet Høvejen Ungegruppen faste, Høvejen, 8940 Randers SV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ae7c792d-b6a5-4a4f-af1e-62f8cade5e1f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet