BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Rismøllesskolens SFO søger til kommende skoleår engagerede medarbejdere, som holder af et alsidigt arbejde med- og omkring børn, og ønsker at indgå i vores velfungerende SFO-team. Rismølleskolens SFO har ca 150 aktive børn.
I SFO'en vægter vi barnets trivsel ved at styrke sociale relationer, barnets personlige udvikling, forskellighed i aktiviteter og bevægelse højt. Vi er optaget af, at børn skal være en del af fællesskabet, hvor læring foregår i børnehøjde. Vi arbejder med fællesskaber, medbestemmelse, bevægelse og sundhed, som er et led i et kommunalt fokusområde de næste to år.
Ønsker du at være en del af Rismølleskolens SFO, hvor det sunde børneliv med stærke børnefællesskaber er i fokus, er det dig, vi søger!
Er du kreativ, sporty, vild med ridning/kæpheste, musik eller udeliv?
Skriv en ansøgning hvor du beskriver dine kompetencer og interesser.
Stillingen vil blive besat når rette kandidat søger, vi ansætter løbene så send din ansøgning hurtigst muligt.
Hvem er vi?
- Vi er en tosporet folkeskole som vægter samarbejde med elever, forældre og fag-professionelle.
- Vi er optaget af at skabe relationer og arbejde med et ressourceorienteret børnesyn, hvor det er helt naturligt at være i løbende dialog med børn og forældre - både om det positive og det svære.
- Vi vægter dialog og inddragelse højt, fordi vi tror på, at de gode løsninger og forandringer skabes i fællesskab.
Hvis du er interesseret i at vide mere
om stillingen kan du kontakte skoleleder Pernille Engamo på mail pernille.engamo@randers.dk.
Ansøgningsfrist
2. juli 2024
Samtaler forventes at finde sted løbende.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Vi opfordrer alle uanset køn og etnisk baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (20-20 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Rismølleskolen, Rismøllegade, 8930 Randers NØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6076483