Energi- og klimamedarbejder der skal understøtte et grønt energisystem i Randers

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for den grønne omstilling, har du viden og indsigt i energiområdet og ser du muligheder i at få flere med i løsningerne? Så er du på sporet til at blive vores nye energi- og klimamedarbejder. Du skal hjælpe os med at jonglere masser af bolde med det fælles formål at skabe en bedre og mere bæredygtig by og kommune.

I Randers Kommune er vi ambitiøse med at realisere den grønne omstilling. Vi skal være med til at løse de globale udfordringer – men løsningerne starter i det lokale. Det er en stor opgave, og vi er mange, der løfter sammen. Derfor sætter vi nu endnu mere tryk bag ordene ved at prioritere området ved etableringen af et nye klima-, energi- og erhvervsteam. Men vi har brug en ny kollega, der kan hjælpe os videre på energiområdet.

Omdrejningspunktet for stillingen er at realisere Randers Kommunes ambitioner om et sammenhængende og klimaneutralt energisystem. Derfor er vi gået i gang med strategisk energiplanlægning, som skal vise os vejen til et integreret energisystem.

Randers har som kommune nogle særlige forudsætninger på energiområdet, der både giver muligheder, men også forpligter. Derfor kræver realiseringen en ny måde at tænke sammenhænge i energisystemet, samarbejder, ambitioner og at turde tænke nye veje i tæt dialog med de vigtigste interessenter - og du skal være med til at hjælpe os på denne vej.

Opgaver i stillingen
Randers Kommune har ligesom andre af landets kommuner vedtaget en opdateret varmeplanlægning for kommunen med henblik på at få udfaset fossile brændsler fra varmeforsyningen. Der er lagt gode spor i arbejdet, og lokalsamfundene arbejder aktivt for at realisere omstillingen lokalt, men der er fortsat behov for sparring og vejledning.

Som så mange andre områder i Danmark oplever vi i Randers Kommune en stor interesse for at opsætte forskellige former for vedvarende energiproduktion. Store projekter er undervejs, men Randers Kommune har besluttet, at det skal suppleres med en langsigtet ramme for energisystemet i kommunen.

Derfor er vi i gang med strategisk energiplanlægning, som skal anvise vejen til et klimaneutralt energisystem. Dette arbejde skal bidrage med at skabe et sammenhængende blik på et integreret energisystem, hvor alle elementer vedrørende energiproduktion, -lagring, -effektivitet og -infrastruktur ses i sammenhæng i et sektorkoblet system.

Som et vigtigt element i stillingen ligger arbejdet med at udbrede viden om samt evt. etablering af et eller flere energifællesskaber i Randers Kommune. Lokal forankring og ejerskab ser vi som et vigtigt element i arbejdet med den grønne omstilling af hele energiområdet. Et væsentligt indsatsområde hertil forventer vi bliver dannelsen af energifællesskaber.

Generelt vil du sammen med en tæt kollega på området arbejde med ovenstående temaer samt andre opgaver, der naturligt relaterer sig til energiområdet samt den grønne omstilling heraf.

Du bliver en del af et stærkt hold i Randers Kommune, hvor du både skal arbejde tæt sammen med kollegaer i egen afdeling, men også med kollegaer i flere andre afdelinger , således de mange perspektiver på energiområdet inddrages. Dine kontaktflader vil være mange og forskelligartede. Du skal derfor både trives med at skabe relationer og være dygtig til at koordinere med mange forskellige aktører internt og eksternt.

Det er derfor med andre ord vigtigt, at du formår at kunne bevare et overblik og have sans for at vurdere den samlede fremdrift i vores forskellige indsatser, mens du også har projektledelsesansvaret for at drive konkrete indsatser.

Vi forventer, at du kommer med væsentlig erfaring og viden om energiområdet i bred forstand, men også helst gennem konkret arbejde på forskellige områder – gerne i en kommunal eller offentlig sammenhæng. Erfaring med kontakt, dialog og involveringsprocesser af såvel borgere som virksomheder er vigtigt i stillingen, så vi forventer også, at dette er noget, du har erfaring med. Til gengæld betyder din faglige og uddannelsesmæssige baggrund mindre for os.

Hvad gælder for stillingen
Du bliver en del af Sekretariat og Bæredygtighed i Udvikling, Miljø og Teknik, der bl.a. varetager opgaver vedrørende digitalisering, GIS, jura, grøn omstilling og bæredygtighed, erhverv samt budget- og regnskabsopgaver. Alle opgaverne løses med udgangspunkt i, at vi er en tværgående funktion, der servicerer, understøtter, udvikler og sætter rammer for hele organisationen. Vi er ca. 30 kollegaer i Stab og Bæredygtighed. Samtidig får du en bred berøringsflade i hele organisationen.

Du vil konkret have placering i team klima, energi og erhverv, som samlet består af 5 kollegaer. Det er et nyetableret team, og vi har fokus på at se og udvikle synergier mellem områderne.

Du vil opleve en arbejdsplads, hvor der er fokus på at levere god service med høj faglig kvalitet – med godt humør og smil på læben. Vi kan tilbyde dig en spændende og udfordrende arbejdsdag med en bred variation af opgaver. Og så prioriterer vi også, at vores sociale miljø understøtter et positivt arbejdsmiljø.

Det er vigtigt for os, at du og dine kollegaer udvikles i rollen, så vi har fokus på kompetenceudvikling og personlige udviklingsplaner.

Det betyder også, at vi forventer, at du er med til at bidrage til vores afdeling i bred forstand. Vi tænker og løser opgaver med blik for helheden. Du skal medvirke til det ved at være dygtig til at samarbejde bredt og se værdien i flere perspektiver på opgavernes løsning. Derudover forventer vi, at du bidrager aktivt til at sikre et godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder løn efter gældende overenskomst, kvalifikationer og efter forhandling med din faglige organisation. Arbejdsstedet er Laksetorvet i Randers, arbejdstiden er 37 timer, og du er omfattet af flekstid.

Stillingerne ønskes besat snarest muligt og senest pr. 1. marts 2024.

Vi hylder diversitet og opfordrer alle, der kan se sig i rollen, til at søge.

Vil du vide mere
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte chef for Sekretariat og Bæredygtighed Søren Degn-Pedersen på mail soren.degn-pedersen@randers.dk eller telefon 20 22 02 42 (ikke tilgængelig mellem jul og nytår).

Desuden er du velkommen til at kontakte din evt. kommende kollega Majken Bach Hentze på mail majken.hentze@randers.dk eller telefon 51 56 28 39 (ikke tilgængelig mellem jul og nytår).

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest fredag den 19. januar 2024 kl. 12.

Samtaler forventes afholdt torsdag den 25. januar. Der forventes en 2. samtale, som vil blive afholdt mandag den 29. januar.

Ansøgning, CV og relevante bilag skal sendes via Randers Kommunes rekrutteringssystem.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Udvikling, Miljø og Teknik, Laksetorvet, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5964874

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook