EM Autocenter bygger på pålidelighed, tillid og kærlighed til biler

Foto: EM Autocenter
Profilbillede
dato

Kundekontakt, ærlighed og en kærlighed til biler er, hvad der driver værket hos EM Autocenter i Randers. De følger branchens udvikling for at kunne være den bedste version af sig selv og derfor tilbyde det mest ideelle bilværksted for kunderne.

Vi har talt med den ene af de to nuværende indehavere af EM Autocenter. Han hedder Martin Mikkelsen og ejer sammen med Ulrich Jørgensen værkstedet i Randers. De har stået i spidsen for EM Autocenter i lige over 10 år. 

Virksomheden blev grundlagt i 1974 på den selv samme adresse, som værkstedet holder til i dag. I løbet af årene har der været et par ejerskifte, indtil de to nuværende ejere købte EM Autocenter i 2012. 

Martin og Ulrich beskriver virksomheden som et multimærkeværksted, da de både beskæftiger sig med tyske, japanske, koreanske og franske biler. Men udover at tilbyde reparationer, service og eftersyn til alle slags biler kan man også gøre sit næste bilkøb hos EM Autocenter. Martin forklarer: 

”Vi har både nye og brugte biler i alle mærker og afskygninger – fra elbiler, hybridbiler, benzin og diesel. Faktisk har vi det hele!” 

Martin ligger inde med en solid erfaring, der strækker sig mange år tilbage. Han beskriver selv, at han ”kommer ud af en bilfamilie”, og at han altid har været fascineret af biler: 

”Jeg har været ansat som bilsælger for Toyota i mere end 14 år. Og både min far og farfar var selvstændige indenfor bilbranchen.” 


Foto: EM Autocenter

Fokus på kundens ønske 
EM Autocenter handler med hele Danmark. De almindelige bilsalg foregår med mennesker fra hele landet – og til tider over landegrænsen – mens det hovedsageligt er de lokale, der benytter de tjenester, som værkstedet kan tilbyde.  

Over hele linjen har Martin, Ulrick og de resterende ansatte fokus på en nærværende kontakt til deres kunder: 

”Vi er pålidelige, tillidsfulde, og vi gør alt for at skabe en god kontakt til vores kunder. Den gode oplevelse er meget vigtig for os, og vi fylder aldrig kunderne med bullshit. Loyalitet gennemsyrer vores virksomhed.” 

For at imødekomme kundernes ønsker og behov ser Martin også et behov for, at EM Autocenter bliver endnu mere investeret i elbiler. De ønsker at følge branchens tendenser, der konstant er i udvikling. 

Derfor har de to ejere for nyligt købt endnu en ejendom på den anden side af vejen fra værkstedet. Den skal jævnes med jorden, og et spritnyt værksted skal bygges, som har fokus på elbiler og service af elbiler. 

Og igen er ambitionen klar:

”Målet med det nye værksted er at få glade og tilfredse kunder.” 

Du kan læse mere om EM Autocenter på hjemmesiden og deres Facebook-profil

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: EM Autocenter

Seneste på facebook