Dygtig og engageret viceskoleleder søges til Hornbæk Skole i Randers

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi tilbyder en spændende ledelsesstilling i et velfungerende ledelsesteam

Vi søger en dygtig leder, der kan understøtte skolens ambition om at skabe et højt fagligt niveau og gode læringsfællesskaber.

Hornbæk Skole er en folkeskole med 490 elever og 55 dygtige medarbejdere. Skolen har 3 specialklasser, hvor der visiteres elever til fra Randers Kommune. Vi har fokus på elevernes trivsel, læring og at den enkelte elev udvikler sig bedst muligt fagligt. Vi er kendetegnet ved dygtige medarbejdere, et godt arbejdsmiljø og høj grad af trivsel blandt vores elever. Skolen ligger i Randers Kommune i et naturskønt område og tæt på E45.

Om stillingen:
I stillingen som viceskoleleder på Hornbæk Skole kommer du til at indgå i et ledelsesteam på 3 bestående af dig, skoleleder og en afdelingsleder for indskolingen.

I vores ledelsesteam arbejder vi tæt sammen om den daglig ledelse, ligesom hele ledelsen er en del af skolens strategiske arbejde med at rammesætte en retning for skolens udvikling. Vi bruger hinanden som sparringspartnere, og samarbejdet er præget af stor tillid, individuelt ansvar og et defineret ”ledelsesrum”.

Som viceskoleleder vil du få det daglige ansvar for en eller flere afdelinger på skolen. Du vil desuden få ansvaret for de fleste administrative opgaver og herunder skolens budget/regnskab.

En del af dine administrative og ledelsesmæssige opgaver består af:

  • Afdelingsleder og personaleledelse efter en aftalt fordeling
  • Sikring af en god styring af økonomien og de budgetmål, der fastlægges hvert år. Herunder løbende budget- og regnskabsopfølgning
  • Arbejdstidsplaner og styring af disse
  • Udarbejdelse af opgaveoversigter
  • Løn og feriestyring
  • Kalender-vedligehold
  • Planlægning af skoleåret
  • Samarbejde om den pædagogiske udvikling

Vi søger en leder, der:
  • Har en klar, tydelig og anerkendende ledelsestilgang
  • Har tæft for og trives med administrative opgaver
  • Er relationelt stærk og tillidsvækkende både i forhold til elever og medarbejdere
  • Har gode samarbejdskompetencer og kommunikative evner både mundtligt og skriftligt
  • Er ambitiøs og engageret med et stærkt ønske om at skabe en god folkeskole
  • Er læreruddannet, har ledelseserfaring eller erfaring med ledelsesopgaver
  • Har lederuddannelse eller har lyst til at gå i gang med lederuddannelse
  • Har blik for et fælles skolevæsen og at vi arbejder i en politisk ledet organisation

Vi tilbyder:
  • En god arbejdsplads med dygtige medarbejdere
  • Indflydelse på egen arbejdsdag
  • En engageret og velfungerende skolebestyrelse
  • Et godt ledelsesteam, hvor vi bliver dygtige sammen

Stillingen er på fuld tid. Løn sker efter gældende overenskomst, og ansættelsen er fra 1. oktober 2023. Vi indhenter børne- og straffeattest. Vedlæg venligst relevante bilag, uddannelsesbevis og udtalelser. Angiv meget gerne referencer.

Ansøgningsfrist:
Søg venligst senest torsdag den 10. august 2023.

Ansættelsessamtaler:
Vi forventer at afholde første samtale den 16. august 2023. Anden samtale forventes afholdt den 18. august 2023.

Er du blevet nysgerrig, ønsker flere informationer, eller har du spørgsmål til stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Kim Højer Hansen efter den 6. august på telefon 89 15 42 02/89 15 42 00. Der kan også aftales et besøg på skolen fra den 7. - 9. august 2023. Skriv til kh@randers.dk hvis du ønsker at besøge skolen. Angiv gerne forslag til tidspunkter. Skriver du i sommerferien, får du svar senest i uge 31.

Du kan læse meget mere om Hornbæk Skole på skolens hjemmeside og se en kort film om skolen her. Vi ser frem til at høre fra dig.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Randers Kommune, H.C. Andersens Vej 3, 8920 Randers NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.randers.dk/job/ledige-job-i-randers-kommune/112230

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5863075

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook