Du SKAL være pædagog - men det vigtigste er, hvem du er....

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Relationsstærk pædagog med "roligt nervesystem" til vores børnehave

Hvis du kan se dig selv i en ganske særlig institution, hvor vi har børn og unge i alderen 0-18 år så er vi lige stedet for dig.

Vi er en selvejende institution, som i dag har vuggestue, børnehave, fritidshjem og ungdomsklub - så vi har børn og unge i alderen 0-18 år – og deres familier. Vi skaber den røde tråd gennem barnets liv ved at have fokus på sammenhænge med respekt for det enkelte barns og families følelser, normer og kultur. Stillingen er til vores børnehave, men du skal være indstillet på, at vi tænker huset som en helhed med sammenhæng ud fra børnenes behov.

I dagligdagen vægter vi relationer, trivsel og et ”roligt nervesystem” i et fællesskab, hvor der er plads til alle og hvor alles bidrag bliver værdsat - det gælder for børn og familier, men også kollegialt.

Vores primære mål er at skabe positive spor i barnets/familiens liv - og det gælder gennem hele barnets liv i KFUM’s Institutioner.

Det er meget essentielt for os, at du i dit børne-, menneske- og dannelsessyn arbejder ud fra sætningen “Relation før krav”.

Husets pædagoger og pædagogiske assistenter har fået uddannelse i NPRP/NPU ved Tea Thyrre Sørensen. Det vil også blive søgt prioriteret, at du får den uddannelse, hvis ikke du allerede har den.

Endvidere forventer vi, at du

  • indstillet på, at vi har høje forventninger til dine menneskelige egenskaber, din fagfaglighed og dine evner til refleksion - herunder selvrefleksion
  • er psykisk robust, omstillingsvillig, fleksibel, handlingsorienteret - og har humor og tør træde på tynd is
  • ser udfordringer i stedet for problemer
  • er nærværende, engageret og motiverende i dit samvær med børnene
  • kan etablere og understøtte alsidige lege- og læringsmiljøer i relation til børnegruppens behov og interesser med udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
  • er forpligtende, relationel stærk og kompetent. Det gælder både i det relationelle arbejde mellem dig og børnene, børnene i fællesskabet og i samarbejde med forældrene
  • kan indgå i et forpligtende socialt samarbejde med kollegaer og ledelse - hvor trivsel og ansvar påhviler den enkelte sammen med fællesskabet
  • er uddannet pædagog
KFUM’s Institutioner er en selvejende institution, hvilket giver os en lidt bredere mulighed for fleksibilitet - og som gør os lidt speciel…på den fede måde. I børnehaven er vi normeret til 40 børn, der er aldersopdelt på to stuer og vuggestuen er normeret til 14 børn

Vi ser barn og familie som sammenhængende og vi arbejder med helheden som forudsætning for at skabe den rette udvikling. I fritidshjemmet er der indmeldt 34 børn, som alle går i skole på Nørrevangsskolen, der ligger lige i nærheden. Vi har et tæt samarbejde med de øvrige fritidshjem og daginstitutioner i Nordbyen og med Nørrevangsskolen - så det, at leve og bo i Nordbyen også opleves som en sammenhæng. Personalet i vuggestuen, børnehaven og fritidshjemmet arbejder tæt sammen og oplever sig som en helhed med det samme mål for børnene og løsningen af kerneopgaven.

Ungdomsklubben har åbent tirsdag, fredag, lørdag og søndag og er et tilbud til områdets unge mellem 10 og 18 år. Personalet her er timelønsansatte og har jobbet i ungdomsklubben som deres sekundære job. Alligevel ses alle ansatte som en samlet del af KFUM’s Institutioner selvom de har ansættelse forskellige steder i huset.

Vi er beliggende på Glarbjergvej i Nordbyen, Randers. Selvom vi er placeret i boligområde med etagebyggeri har vi store og gode grønne områder med mange kvadratmeter legeplads, boldbaner, gemmesteder - og så har vi swimmingpool. Vi har også en minibus så børnene i mindre grupper kan komme på udflugt. Nordbyen er kendetegnet ved mangfoldighed på alle niveauer. Det ser vi som en gave og stiller krav til os som fagpersoner - og til vores tilgang til tingene som mennesker.

Vi opfordrer til, at hvis du kan se dig selv i denne stilling, søger uanset hvilken erhvervserfaring du har som pædagog da vores holdning er, at du kan lære de praktiske ting, men de menneskelige egenskaber og værdier kan ikke tillæres - dem besidder man og de er for os de vigtigste.

Som medarbejder i KFUM’s Institutioner vil du komme til at arbejde i et uhøjtideligt miljø, hvor faglighed og humor går hånd i hånd. Alle medarbejdere arbejder efter årsnorm således at mødeplanen som hovedregel er kendt for en meget lang periode ad gangen og møder, arrangementer m.m. er planlagt for et år ad gangen. Der er afsat tid til individuel ikke-skemalagt forberedelse for alle medarbejdere. Herved opnås en praksis, hvor den skemalagte tid med børnene også rent faktisk er TID MED BØRNENE.

Yderligere oplysninger
Vil du høre mere om stillingen - eller aflægge os et besøg - kan du kontakte souschef Sandra Gyde på telefon 61 13 77 73 eller institutionsleder Claus Krogsholt på telefon 22 98 42 96.

Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt relevant dokumentation såsom uddannelsesbevis og anbefalinger via vores rekrutteringssystem - ansøgningsfristen er torsdag den 23. maj 2024 klokken 23.59.

Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. Vi forbeholder os muligheden for løbende ansættelsessamtaler – ellers forventes de afholdt tirsdag den 28. maj 2024 om eftermiddagen/aftenen.

Stillingen er en fastansættelse på 34 timer ugentligt – men der er mulighed for at justere op eller ned i timetallet, hvis du er interesseret. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest.

Tak for din interesse - hvis du bliver den heldige forventer vi, at du starter den 1. juli eller 1. august 2024.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

KFUMs Institutioner, Glarbjergvej, 8930 Randers NØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6038799

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook