Den 20. oktober meddeler Østjyllands Politi om grundlovsforhør, kanonslog og svindlere, som udgiver sig for at være Østjyllands Politi.
- Grundlovsforhør kl. 11.30
Østjyllands Politi fremstiller tirsdag kl. 11.30 en 52-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Randers. Han sigtes for vidnetrusler ved at have forsøgt at true en 49-årig kvinde til at ændre forklaring i forbindelse med en retssag. Den 52-årige blev anholdt mandag eftermiddag på sin adresse i Randers. - Kanonslag bragede i Randers
Mandag kl. 20.15 hørte nogle betjente på politigården nogle høje brag og observerede, at der affyret fyrværkeri fra en p-plads på Kongens Ege. En patrulje kørte til stedet, og da de kom frem, opdagede de seks mørkklædte unge mænd, som fik meget travlt med at løbe fra p-pladsen, hvor der vare seks mørkklædte unge mænd. Det lykkedes betjentene at løbe to mænd på 16 og 18 år op. De blev begge anholdt og sigtet efter fyrværkeriloven. - Svindlere udgiver sig for at være Østjyllands Politi
I denne måned har otte borgere anmeldt, at de er blevet ringet op af en mand, som har udgivet sig for at være fra Østjyllands Politi og forsøgt at lokke personfølsomme oplysninger ud af dem. På displayet ser det rigtigt nok ud, som om opkaldet kommer fra Østjyllands Politis hovednummer – men der ER tale om svindel.
Manden, der udgiver sig for at være betjent, forsøger typisk at narre folk ved at forklare, at der er optaget et mistænkeligt lån i deres navn, og at han har brug for nogle oplysninger for at hjælpe dem. Mandag var der to nye tilfælde, hvor borgere blev ringet op af den falske betjent, men heldigvis lykkedes det ikke for ham at få held med sit foretagende.
Husk – politiet vil aldrig bede dig om personfølsomme oplysninger i telefonen.
Er du i tvivl, om det er politiet, der har ringet til dig, så læg på og ring selv op for at tjekke, om opkaldet kommer fra politiet.