Randers er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Fremstillinger i retten
Østjyllands Politi fremstiller i dag kl. 1300 i retten i Aarhus en 20 årig mand, som er sigtet for forsøg på manddrab den 14. april 2021 i krydset Silkeborgvej – Vestre Ringgade i Aarhus, hvor der blev afgivet skud fra personer på scooter mod personer i en personbil. Østjyllands politi har ikke yderligere kommentarer til sagen.
*
Opfølgning på tweetet fra d. 20. august, hvor politiet kl. 1959 blev sendt til en hændelse på Louisevej 14 i Brabrand, hvor en person havde forskanset sig i en lejlighed. Politiet fik talt manden ud af lejligheden. Han blev anholdt og sigtet for hærværk. Politiet har ikke yderligere oplysninger til sagen.
Færdsel
Fredag kl. 13.22 blev en 23-årig mandlig bilist sigtet for kørsel i frakendelsestiden, da han blev standset af en patrulje på Landevejen i Hadsten.Fredag kl. 18.54 blev en 40-årig mandlig bilist sigtet for kørsel uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Jernbanegade i Randers. Den 40-årige blev desuden sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen.
Lørdag kl. 02.46 blev en 21-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev standset af en patrulje på Glesborg Bygade i Glesborg.
Der er det seneste døgn anmeldt tre indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.
På Nørre Boulevard i Randers begået mellem torsdag d. 19/8 kl. 23.55 og fredag d. 20/8 kl. 06.30
På M.C. Holsts Vej i Højbjerg begået lørdag d. 21/8 kl. 01.44
På Engdalsvej i Odder begået mellem mandag d. 2/8 kl. 12.00 og fredag d. 20/8 kl. 09.19.