Døgnrapporten fra Østjyllands Politi

Profilbillede
dato

Østjyllands Politi fortæller i deres døgnrapport fra torsdag formiddag om grundlovsforhør og to ransagelser.

Grundlovsforhør i Retten kl. 09.00

Østjyllands Politi fremstiller torsdag kl. 09.00 i Retten i Randers en 43-årig kvinde, der sigtes for salg af narkotika ved på sin adresse i Havndal at være fundet i besiddelse af en større mængde amfetamin. Under grundlovsforhøret erkendte kvinden at have været i besiddelse af amfetaminen, men hun sagde, at det var til eget brug og ikke med henblik på videresalg. Hun blev varetægtsfængslet i fire uger, og kærede ikke kendelsen til landsretten.

Grundlovsforhøret blev holdt bag lukkede døre, hvorfor der ikke kan oplyses yderligere om sagen.

Havde hash i lejligheden

Onsdag kl. 20.33 besøgte Østjyllands Politis specialpatrulje en adresse i Randers C, hvor de havde mistanke om, at der blev opbevaret og solgt hash. Da betjentene bankede på, åbnede lejlighedens 54-årige mandlige beboer, der fik besked på, at politiet gerne ville kigge nærmere på hans lejlighed.

I forbindelse med ransagning af lejligheden fandt betjentene en mindre mængde hash, og den 54-årige mand blev derfor sigtet for narkobesiddelse.

Havde også hash i lejligheden

Onsdag kl. 21.53 besøgte Østjyllands Politis specialpatrulje en adresse i Randers NØ, hvor de havde mistanke om, at der blev opbevaret og solgt narkotika. Da betjentene bankede på, åbnede lejlighedens 31-årige mandlige beboer, der fik besked på, at politiet gerne ville kigge nærmere på hans lejlighed.

I forbindelse med ransagning af lejligheden fandt betjentene en mindre mængde hash, og den 31-årige mand blev derfor sigtet for narkobesiddelse.

Kilde: Østjyllands Politi

Seneste på facebook