Dit & Mit: Byens bedste genbrugsbutik

Foto: Randers' største genbrugsbutik på Ribevej 3 .
Profilbillede
dato

”Dit & Mit” er den største genbrugsbutik i Randers, og den er bygget op omkring idéen, at det skal være så let som muligt at sælge sine ting, og det skal være så let som muligt for kunderne at købe tingene.

”Vi ved, at vi har byens største genbrugsbutik og mener selv, at det er byens bedste."

"Det der gør, at vi synes, at vores er den bedste er, at her kan man fylde op, når kunden har tid,” fortæller Mikkel Bentzen, ejer af Dit & Mit.

Sælgerne kan fylde op med varer alle hverdage, men weekenderne er dedikeret til køberne. Det er her, de har tid til komme og weekenderne er altid travle i Dit & Mit.
Det eneste, som sælgerne skal gøre, er, at leje plads til deres varer, fylde pladsen op og så klarer de ansatte i Dit & Mit resten.

”Vores kunder kan komme i butikken og booke en reol eller en gulvstand, eller gøre det via vores hjemmeside www.ditogmitranders.dk.
Vi har byens bedste label-system, hvor kunden får eget log-in til deres profil, og på denne profil kan de så følge deres salg pr. dag og ugebasis og se deres udbetalinger,” fortæller Mikkel.

På profilen opretter kunden priser og varebeskrivelse.
Selve salget står Mikkel Bentzens personale for, og kunden kan følge det hele inde på deres profil.

Kunden kan også selv rette i priserne i systemet og det avancerede mærkningssystem betyder, at de ikke engang skal skifte mærker på varerne.
Det klarer systemet for dem. 

I Dit & Mit har de også investeret i et topmoderne overvågningssystem og på den måde beskytter de kunderne og deres ting.
På samme måde tager Mikkel og hans efterhånden syv ansatte samt en ungarbejder sig godt af kunderne i hverdagen. 

Mikkel forklarer, at deres kemi med kunderne, skabes ved måden, de er på.

"Ved at være smilende, glade, hjælpsomme, komme med en kvik bemærkning og ved at løse de problemer, som der må komme."

Han fortsætter:  
"Vi føler også, at vores kunder giver en masse feedback tilbage, hvilket gør os til en bedre arbejdsplads. Vi har en gensidig respekt for hinanden, hvilket gør at kemien er god,” forklarer Mikkel Bentzen.

47-årige Mikkel Bentzen er ejer og direktør for Dit & Mit, som han startede den 6. oktober 2018.


Foto: Ejer, Mikkel Bentzen, står klar til at tage imod kunder // Et udsnit af genbrugsgodterne 

Egentligt er han uddannet smed, men iværksætter-genet er stærkt og allerede i 2001 startede han sin første forretning,
der var et vikarbureau for smede, tømrer, murere og malere.
I 2007 startede han Bentzen Papirisolering og den del af hans forretning har også været en stor succes.

Men genbrug og den grønne tankegang har aldrig været fjern for Mikkel Bentzen og derfor har genbrug altid været noget han tænkte over:

"Man skal jo tænke på miljøet. Efter besøg på diverse loppemarkeder, besluttede jeg i 2016, sammen med en kammerat, at starte en genbrugsbutik op i Randers.
Vores veje skiltes i 2018,” siger Mikkel Bentzen.

Han følte dog ikke, at han var færdig med genbrug, så i 2018 startede han Dit & Mit i det gamle Hansen Møbler på Ribevej 3 i Randers.
Med sine 1.300 m2 er de ubestridt byens største genbrugsbutik. 

Følg med på butikkens Facebookside eller læs mere om konceptet på deres hjemmeside

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Dit & Mit Randers // Mikkel Bentzen

Seneste på facebook