DISCO TANGO - Grand Prix Galla Show

Profilbillede
dato

DISCO TANGO - GRAND PRIX GALLA SHOW

Kan du huske da alle danskere samledes om fjernsynet EN bestemt aften om året – og der var landgangsbrød, rejecocktails og kulørte drinks i Bodum cocktailglassene? Eller da vi sad helt ude på kanten af stolene og hujede hver gang Brødrene Olsen fik ”douze point”?

Så er Disco Tango showet for dig. Fem af de artister der har haft fingrene dybt begravet i Dansk Melodi Grand Prix, tager dig med på en fantastisk rejse igennem de legendariske øjeblikke.

Alle kan ligeledes synge med på de store internationale vindersange som selvfølgelig ikke er glemt.

Med musik og gode historier bliver publikum ført gennem 50 års grand prix historie.

Og holdet kunne ikke være bedre sammensat – fælles for dem alle er at de er fuldstændig VILDE med Grand Prix og har været med til at skabe de minder som dukker op, når vi taler Dansk Melodi Grand Prix.

Anette Heick, Pelle Hebsgaard, Lonnie Devantier, Bryan Rice og Gry sørger for den ultimative Grand Prix oplevelse og det hele bliver på ypperste vis bundet musikalsk sammen af selveste Henrik Krogsgaard og hans fantastiske orkester.

Alt i alt er der lagt op til en aften, hvor man både kan nyde den fantastiske musik og få gode historier med i købet… Hvad skete der med Lonnies store røde Telefon fra Hallo Hallo…? Har Gry stadig den blågrønne kjole fra Kloden Drejer… ? og hvad med Anettes stewardesseuniform fra 2007 og Copenhagen Airport.. ?

Tag med på en rejse med fantastiske Melodi Grand Prix øjeblikke, når Disco Tango rammer alle de store koncertsteder rundt i Danmark.

De gældende Covid-19 retningslinjer vil naturligvis bliver overholdt, så du kan trygt købe billet til en festlig aften

Arena Randers køkken tilbyder showdinner som består af denne lækre menu.

Menu:
Helstegt oksecuvette, bagt kartoffel med urtesmør, bagte rodfrugter med ingefær samt en fyldig sauce 

Desserttallerken: Limequiche, Chokoladeskål med mousse samt panna cotta med gele. Anrettet med frisk frugt.

Menuen bliver tallerken serveret ved bordet.

Spisningen foregår i vores lounge, og der vil efterfølgende være reserveret en plads de spisende gæster til showet.

Aftenens program
Kl. 18.00 Spisning 

Kl. 20.00 Disco Tango show - 1. sæt

Kl. 21.00 Pause

Kl. 21.20 Disco Tango show - 2. sæt

Kl. 22.30 Forventet afslutning

Billetpris:
Standardbillet kr. 375,- ekskl. gebyr 

Billet med showdinner kr. 660,- ekskl. gebyr

Nem Pause billet kr. 75,- ekskl. gebyr

Kaffe og kransekage kr. 65,- ekskl. gebyr 

Dato: Fredag den 13. november 2020
Tidspunkt: Kl. 20.00
Adresse: Arena Randers, Fyensgade 1, 8900 Randers

Kilde: Arena Randers og CSB Island Entertainment

Seneste på facebook