Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam ApS: Dedikeret og fagligt stærk sygeplejerske søges til indsats hos barn, ved Randers.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Du vil blive en del af et kompetent team, der gennem behandling af et barn med særlige forudsætninger, er medvirkende til at gøre en betydningsfuld forskel for både barnet og familien.

Indsatsen foregår i familiens hjem i Randers området.
Barnet har behov for at der er en struktureret hverdag med fokus på forudsigelighed. Barnet har en kort tarm, hvilket gør at barnet drikker sin ernæring i dagstid og får sondeernæring på pumpe om natten. Desuden er der ordination på C-pap – derfor er dette en indsats som også varetages. Der er træning af ADL og PADL aktiviteter, samt øvelser som laves i tæt samarbejde med barnet og barnets forældre. Det er væsentligt at man som medarbejder sikrer god pædagogisk inddragelse af barnet, således der kontinuerligt er fokus på udvikling. Du får oplæring inden første vagt i bl.a. brug af c-pap og sonde.

Vagtformen er eftermiddag/aftenvagter, der henholdsvis ligger fra kl. 12.00/13.30 - 22.00 og nattevagter der ligger fra 22.00 – 8.30. Der er vagtdækning alle ugens dage. 

Du vil være fast afløser på teamet og skal derfor kunne træde til med kort varsel i forbindelse med sygdom, ferie mm. Det kan også være, at vi sammen kan aftale et fast antal vagter på en måned. Det vægtes højt at du kan træde til snarest.

Vi forventer, at du:

  • har gode samarbejdsevner
  • kan arbejde selvstændigt
  • er ansvarsbevidst
  • brænder for at aflaste og støtte børn med særlige forudsætninger 
  • er mødestabil og fleksibel
  • har forståelse for at arbejde i barnets eget hjem
  • har forståelse og respekt for et godt samarbejde med familien

Det tilbyder vi

Du vil blive en del af et kompetent team, hvor medindflydelse, ansvar, dialog og faglig sparring er i fokus.

Du får som medarbejder i Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam mulighed for at udvikle din faglighed gennem den konkrete opgave, hvor du har mulighed for sparring, men også gennem teammøder, oplæg og andre arrangementer med faglig relevans.

For hvert team er der tilknyttet en ansvarlig tovholder, som er med til at sikre den faglige indsats samt et godt arbejdsmiljø i hjemmet.

Løn og ansættelsesforhold

Lønnen er efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist

Samtaler vil blive afholdt løbende, og tiltrædelse er snarest muligt efter aftale. Send din ansøgning til job@boerneteam.dk Vi glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Birgit Junker Larsen på telefon 40 45 84 25 / 22 23 63 13 hverdage mellem kl. 8-16. Du kan også vælge at læse meget mere om os på vores hjemmeside www.boerneteam.dk 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam ApS, Biografgade, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: job@boerneteam.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5902869

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook