Hundeentusiasten, Lotte Neergaard, har i slutningen af maj 2021 åbnet en dyrehandel, der sælger foder og tilbehør til menneskets bedste ven. Dyrehandlen går under navnet ”Neergaard – det bedste til hunden”, og er beliggende på den gamle kaserne, på Kavalerivej 10 i Randers. I dyrehandlen er omdrejningspunktet at sælge Barf-hundefoder og andre gode produkter til vores firbenede venner – for hvem kun det bedste er godt nok.
Lotte Neergaard sælger Barf-hundefoder (Biologisk Afpresset Rå Føde) fra Rigtighundemad i sin butik, da hun er af den fulde overbevisning, at dette er det allerbedste for vores firbenede venner. Hun fortæller, at rå mad er det bedste for hunden, da det er 100% naturligt og uden tilsætnings- eller fyldestoffer, og dermed udelukkende er bestående af rene råvarer. Det er altså ene og alene dét hunden har bedst af, uddyber hun. Dermed er Barf-hundefoder omdrejningspunktet i dyrehandlen, men derudover sælger hun også legetøj og udstyr til hunden i kvalitetsmærker som HUNTER og Chuckit.
”Vi er en dyrehandel, der har som primært formål at sælge rigtig hundemad, da vi er overbeviste om, at det er det bedste til hunden,” fortæller Lotte Neergaard. Derfor synes navnet også at passe perfekt til dyrehandlens virke og vision.
Lotte Neergaard fortæller, at din hund vil få det bedre af at spise Barf-hundefoder; den vil få et bedre immunforsvar, stærkere tænder og en flottere pels, der vil være mindre afføring at samle op, og sidst men ikke mindst vil du som hundeejer opleve en roligere hund. Barf-hundefoder har altså en masse fordele, hvilket gør det alle pengene værd. Og det bedste af det hele er, at Barf ikke er dyrere end andet tørfoder, der findes hos andre dyrehandler.
Foto: Neergaard – det bedste til hunden er den eneste dyrehandel i Randers kommune, der sælger Barf-hundefoder fra Rigtighundemad.
Hos Neergaard – det bedste til hunden sælger de udover Barf-hundefoder også vådfoder, snacks og godbidder, alt sammen 100% naturligt. De sælger også tørkost af mærkerne ZiwiPeak, der er lavet fra dyr, der udelukkende går ude på græs, og som er naturligt tørret, og Fresh Now og Naturea, der er lavet af kød, som ikke har været frosset inden produktionen. De to sidstnævnte indeholder ikke soya, majs eller hvede.
Lotte Neergaard fortæller, at du som hundeejer, sagtens kan blande tørkost og Barf-foder til din hund, ”der er ikke så mange regler” tilføjer hun. I så fald kan du lægge en kød-medaljon ovenpå tørkosten, således hunden vender sig til det. I forlængelse heraf fortæller Lotte Neergaard, at der findes mange myter og fordomme, når det kommer til Barf, og disse skal slås til jorden. Hun uddyber, at mange primært forholder sig til dyrlægens ord, men at dette ikke nødvendigvis er de eneste rigtige råd. Lotte Neergaard kender også dyrlæger, der anbefaler Barf.
Foto: Hundeentusiast og indehaver af Neergaard – det bedste til hunden, Lotte Neergaard, i sin butik på den gamle kaserne.
Selv vil Lotte Neergaard altid anbefale Barf-hundefoder, og fodrer også sine egne hunde med dette. Barf-hundefoder er udelukkende lavet på råt kød, og hun fastslår endnu engang, at hun er af den overbevisning, at dette er det allerbedste for hunden.
”Kvalitet til hunden er Barf, og det er kvalitet, vi sælger,” fortæller hun.
Læs mere om Neergaard - Det bedste til hunden på butikkens hjemmeside og Facebook.