Randers Q var torsdag draget til E. Trasborg Park for at stjæle point. Efter en hård fight kunne Randers Q rejse hjem med en 0-3-sejr og de tre point.
Efter kampen fangede vi Randers Qs træner Søren Frostholm Urth, til en reaktion på kampens forløb.
“Det var forventet den sværeste kamp i puljen, mod puljens nummer 1. Efter en lidt rodet start, hvor vores forsvar og målmand fik afværget et par gode Hinnerup chancer, fik vi mere fat i spillet. Det blev en fysisk kamp, og vores, nogle gange lidt stille, piger måtte virkeligt til at spille med musklerne. Det klarede de til topkarakterer.”
Træner Frostholm Urth fremhæver, hvorfor de vinder kampen over HOG Hinnerup:
“Pigerne leverede en virkelig flot indsats, og alle gav den max gas. Vi fik spillet den flot rundt om deres pres, og fik modstanderen til at løbe meget mere end os selv.”
Søren var glad for sine spilleres præstation ovenpå dagens udesejr.
“Det var en super holdindsats idag, men særlig skal fremhæves vores midterforsvar med Mathilde og Alberte. De gjorde det virkelig solidt og holdt fra Hinnerup fra fadet i store dele af kampen. Derudover var det en gevinst at have Ida-Sofie, som normalt spiller på vores liga1, men netop nu er på vej tilbage efter en længere skadespause”
Onsdag den 1. juni møder Randers Q Stavtrup IF. Kampen fløjtes i gang klokken 18:45 på Quickpoint Park Helsted Kunstgræsbane.
Kampens resultat:
0-3
til
Randers Q
Række: U14 Piger Liga 3, Forår 2022