Deltag i udviklingen af et nyt botilbud for unge voksne i Randers som social- og sundhedsassistent

dato

Vil du bruge din faglighed som social- og sundhedsassistent til at gøre en reel forskel for unge voksne – og samtidig være med til at forme et nyt botilbud? Vi søger engageret social- og sundhedsassistenter, der med faglig indsigt, omsorg og struktur kan støtte unge voksne i en sårbar livssituation på vejen mod et selvstændigt og meningsfuldt liv. Du får en central rolle i opbygningen af et nyt botilbud, hvor du bidrager med sundhedsfaglig viden, stabilitet og nærvær i det daglige arbejde. Hos os er det flerfaglige samarbejde en styrke, og du vil arbejde tæt sammen med både pædagogiske og sundhedsfaglige kolleger for at skabe trygge rammer og udvikling for de unge.

Om stillingen
Vi søger 2 social- og sundhedsassistenter til et nyopstartet botilbud på Kastanievej i Randers. Du vil arbejde tæt sammen med afdelingens leder og være en central del af opstarten af et botilbud, der skal sikre, at borgerne får en meningsfuld hverdag. Du vil bidrage til at udvikle et positivt arbejdsmiljø og en kultur præget af faglighed og samarbejde.

Kastanievej er et lille botilbud med 6 pladser, der efterhånden vil rumme 9 borgere. Borgergruppen består af unge voksne (18-35 år) med udviklingshæmning, autisme, ADHD og/eller psykisk sårbarhed. Vores mål er at støtte borgerne i at opnå større selvstændighed, både i deres hjem og i deres daglige liv.

Som Social- og Sundhedsassistent i teamet, vil du enten selvstændigt eller i samarbejde med assistent kollega varetage alle sundhedsfaglige opgaver i hverdagen. Deltage i tilsynsbesøg, samarbejde med læge, sygehus mm..
Derudover vil du skulle varetage socialpædagogiske opgaver. Dette vil blandt andet være at hjælpe borgerne med at udvikle livskompetencer ift. økonomi, indkøb, personlig pleje og sociale relationer. Dine opgaver kan også omfatte at støtte borgerne i at vedligeholde beskæftigelse, uddannelse eller andre sociale aktiviteter.

Arbejdstid
Der er tale om faste stillinger på 32-37 timer. Stillingen er med skiftende arbejdstider fordelt på dag- og aftenvagter og med weekendarbejde hver 2. weekend, tilrettelagt i samarbejde med dig.

Om os
Center for levemiljøer er et nyoprettet center, som skal stå i spidsen for at udmønte byrådets vedtagelse af Boligplanen for socialområdet i Randers kommune på voksenområdet med det sigte at udvikle nye botilbud, herunder også gradvist at udvikle botilbud med større specialiseringsgrad.

Du vil referere til tilbuddets afdelingsleder. I centret er der også tilknyttet en konsulent og et kvalitetsteam, som har til formål at understøtte socialområdets tilbud med tværgående opgaver, både socialt- og sundhedsfagligt samt i forhold til fagsystemer og magtanvendelsesbestemmelser.

Vi søger dig, som:

  • Er uddannet Social- og sundhedsassistent og har stor viden inden for psykiatri og/eller erfaring med ADHD, autismespektrumforstyrrelser eller kognitivt udviklingshandicap
  • Har erfaring indenfor basis sygepleje – såsom sårpleje, ernæring, medicinering og sundhedsfaglig dokumentation
  • Er fagligt velfunderet og kan omsætte teori til praksis, herunder arbejde konstruktivt med mål og delmål i den daglige dokumentation
  • Er robust og har kendskab til konflikthåndtering og gerne LA2
  • Sikre den gode indflytning i et samarbejde med borgeren og dennes pårørende/værge
  • Støtte og vejledning af borgerne i dagligdagens gøremål, herunder evt. personlig pleje, indkøb, kontakt til familie og venner samt hjælp til økonomi
  • Trives i et fagligt miljø og tager ansvar for din egen og kollegers udvikling og godt arbejdsmiljø
  • Har gode samarbejdsevner og en positiv tilgang til teamsamarbejde
Vi tilbyder
  • en arbejdsplads, hvor du er med fra starten og hvor der er plads til nytænkning og hvor udvikling for både borgere og personale vægtes højt, herunder hyppige personalemøder samt muligheder for temadage og supervision
  • Mulighed for faglig udvikling og relevant efteruddannelse i fx KRAP, neuropædagogik, konflikthåndtering og autisme
  • En dynamisk og udfordrende hverdag med stor mulighed for indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og mulighed for at præge den faglige udvikling af området
Yderligere oplysninger
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevant dokumentation via vores rekrutteringssystem senest d. 15. juni 2025. Grundet ferie er der kort ansøgningsfrist.
Samtaler forventes afholdt d. 25 og 27. juni 2025 med forventet tiltrædelse d. 1. september 2025.
Vi vil fortrække at der er afviklet al sommerferie inden opstart.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Maibritt Bropleh på mail: maibritt.holm.bropleh@randers.dk

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og aftaler om Ny Løn. Ansættelse sker hos Randers Kommune.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Center for Levemiljøer - Boligerne Kastanievej, Kastanievej, 8930 Randers

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4382ed1e-7d07-4cad-b716-65fd350b0ac2

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook