De nye ansigter i Randers FC: Jakob Ankersen

Foto: Randers FC // Jakob Ankersen .
Profilbillede
dato

Den rutinerede Superliga-kant Jakob Ankersen har for nyligt flyttet arbejdsadresse til Cepheus Park i Randers, da hans kontrakt blev ophævet i skandaleramte Esbjerg fB.  

Vi generer nok ikke nogen ved at sige, at 31-årige Jakob Ankersen er en garvet skikkelse i superliga-regi med cirka 200 kampe i den bedste danske række. Den forhenværende AGF-spiller er en spiller har en kampafgørende x-faktor – samt en kæmpe løbeiver op og ned ad venstre flanken.

Karrieren har senest budt på et kort og hæsblæsende ophold i 1.divisionsklubben Esbjerg fB, der sluttede med et farvel som følge af den katastrofale Peter Hyballa-ansættelse. Men også stop i svenske IFK Göteborg & belgiske SV Zulte Waregem.

Nu byder karrieren på et ophold i Randers FC, hvor han er blevet udstyret med en kontakt på en enkelt sæson til 2022. Fra 1.divisionskaos til Conference League er vel ikke helt ringe endda. Udover rutine og power tilfører Randers med Ankersen også en større bredde til truppen, der netop er på eventyr i Europa.

”Jeg er vildt glad for at vende tilbage til landets bedste fodboldrække og glæder mig til at trække i den lyseblå trøje. Det er et Randers FC-hold, som præsterer fantastisk i øjeblikket, og det glæder jeg mig til at bidrage til med mine kvaliteter og rutine, sagde Jakob Ankersen i forbindelse med skiftet til Randers FC i en pressemeddelelse.


Kilde: Randers FC

Seneste på facebook