Danskundervisere søges til Sprogcenter Randers for integration og virksomhedssamarbejde

dato

Bliv en del af et professionelt fagligt fællesskab

Sprogcenter Randers søger undervisere i dansk som andetsprog til 2-3 faste stillinger samt et antal tidsbegrænsede stillinger med tiltrædelse den 1. august 2026.

Sprogcenter Randers oplever i øjeblikket en stor tilgang af unge flygtninge og udenlandsk arbejdskraft, som ønsker at modtage danskundervisning. Vi ser det som en vigtig opgave at understøtte kursisternes muligheder for at lykkes på arbejdsmarkedet, i uddannelse og som aktive medborgere i Danmark.
Samtidig ønsker vi at være en stærk samarbejdspartner for virksomheder og institutioner med udenlandsk arbejdskraft, og derfor arbejder vi målrettet på at udvikle og styrke vores virksomhedsrettede aktiviteter.

Vi tilbyder

  • Et spændende undervisningsmiljø med højt til loftet, hvor verden kommer til dig hver dag, og hvor du bliver en del af en dygtig og engageret medarbejderstab.
  • Et sprogcenter, der ser sig selv som en vigtig aktør i integrationsindsatsen i tæt samarbejde med kommunens arbejdsmarkedsafdeling, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og frivillige.
  • Undervisningsopgaver inden for dansk som andetsprog, FVU, OBU og virksomhedsrettet dansk, herunder også sprogmentor- og sprogmakkerforløb.
  • Mulighed for at indgå i brancherettede undervisningsforløb, f.eks. for udenlandsk sundhedspersonale.
  • En udviklingsorienteret og teambaseret organisation med gode muligheder for kvalificeret kollegial sparring og videndeling.
  • En arbejdsplads, hvor vi værner om imødekommenhed, venlighed og respekt i samarbejdet med hinanden og vores kursister, og hvor vi tager udgangspunkt i den enkelte kursists læring og udvikling.
  • Lyse og attraktive undervisningslokaler med ny og tidssvarende undervisningsteknologi.

Du har
  • En læreruddannelse med linjefag i sprog, en bachelor- eller kandidatuddannelse med sprog som centralt fag eller en anden relevant uddannelse, der har givet tilsvarende forudsætninger, eventuelt suppleret med en FVU- og/eller OBU-læreruddannelse.
  • Uddannelsen som underviser i dansk som andetsprog (DAV), en masteruddannelse i dansk som andetsprog eller tilsvarende. Hvis du ikke allerede har gennemført uddannelsen i dansk som andetsprog, skal du være indstillet på at færdiggøre DAV- eller masteruddannelsen inden for fire år efter ansættelsen.
  • Gerne erfaring med undervisning i dansk som andetsprog i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og gerne erfaring med virksomhedsrettet dansk eller forlagt undervisning på virksomheder.
  • Stærke pædagogiske og relationelle kompetencer, og du trives i et tæt samarbejde med kolleger.
  • Lyst til at udvikle dig som underviser og lære nyt.
  • En fleksibel indstilling til at arbejde på varierende tidspunkter, da undervisningen kan ligge både dag og aften.
  • Kompetence til at arbejde selvstændigt og struktureret og tage ansvar for planlægning af kursisternes undervisningsforløb.

Du kan også læse mere på Sprogcenter Randers hjemmeside

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og Uddannelsesforbundet.

Frist
11. maj 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 26. maj 2026.

For yderligere oplysninger
Kontakt

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sprogcenter Randers, Vestergade, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/2218b6de-3c37-4478-8e1d-de205d466075

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet