Danskproducerede køkkendrømme til fornuftige penge

Foto: Nettoline . Anders Bundgaard og kollegaen, Kasper Meyer
Profilbillede
dato

I knap fem årtier har Nettoline sørget for at forene ønsker og praktiske hensyn, uden at gå på kompromis med kreativitet og sjæl

Vidste du, at du i gennemsnittet tager 400 store og små valg, når du skal have nyt køkken? Det er en række valg, som køkkenforhandleren på Messingvej 20K hjælper dig med at træffe.  

Anders Bundgaard ejer butikken og sørger for, at selv de mest ambitiøse køkkendrømme gøres mere overskuelige for kunden:  

“Det kan umiddelbart virke som en stor mundfuld, når dit køkken, dit bad eller din garderobe skal skiftes ud med noget nyt,” fortæller han.  


Foto: Nettoline // Et eksempel på et af de køkkener, du kan få hos Nettoline 

Nettoline har dig i hånden hele vejen, og det er både, hvis du har et ønske om en ‘nem’ totalløsning, hvor de sørger for levering og montering, eller du foretrækker gør-det-selv projektet, hvor du selv har fat i skruemaskinen.  

Vestjysk oprindelse  

Det er nu 48 år siden, at Nettoline kom til verden.  

Midt i 70’erne begyndte det lokale Aulum Maskinsnedkeri, bedre kendt under navnet, AM-køkkenet, at producere og sælge køkkener.

“I dag er vi 30 butikker fordelt på 30 forskellige forhandlere,” fortæller Anders. 


Foto: Nettoline-butikken i Randers 

En stor kontrast til de kun otte medarbejdere, der varetog alle salgs- og produktionsopgaver dengang.

Alligevel er der mange ting, der heldigvis er forblevet ved den vision, AM-køkkenet, lagde for dagen:  

“Hvad der til gengæld ikke har ændret sig er, at vi stadig producerer dansk produceret design til en rigtig skarp pris, og så har Nettoline stadig produktionsvirksomhed i Aulum, vest for Viborg.”  

Køkkenkæden har været igennem flere ejerskifte og navneændringer siden da.  

Senest i 2017 blev Nettoline opkøbt af TCM Group, som også står bag Svane køkkenet og Tvis køkkenet.
Godt 80 medarbejdere er beskæftiget i Nettolines produktionsområde og tilhørende kontormiljø på godt 15.000 kvadratmeter.

Det muntre køkken  

“Den starter med, at jeg tager en kop kaffe,” fortæller Anders, efterfulgt af et lille grin.  

“Jeg tager de opgaver, der nu engang ligger og venter. Jeg har driftsansvaret, og sælger også selv, både til privat og erhverv.” 

Anders har fire medarbejdere, han har ansvaret for. Og til trods for, at to af dem allerede står for at tegne og designe køkkener, gør han også selv det samme.  


Foto: Nettoline // Hos Nettoline skræddersyr de køkkenløsningerne

Nettoline brander sig selv meget på de køkkener, de forhandler, men Anders fortæller, at der er mindst lige så mange, der efterspørger personlige løsninger til garderobe, bad og bryggers:  

“Mange af vores kunder har et bestemt ønske om, at visse dele af elementerne matcher hinanden. Vil du for eksempel gerne have en vaskebordplade i marmor, så er der også mulighed for, at du kan få en køkkenbordplade, der ligner den,” fortæller han.  

Kvalitet og håndværk er dybt indlejret i Nettolines DNA, og som stolte håndværkere går de aldrig på kompromis med kvaliteten af produkterne.  

Køkkenserier- og elementer produceres på Aulum-fabrikken og det er også Nettoline, der er butikkens største leverandør.

De forhandler dog langt flere:  

“Vores leverandør Billeskov er et godt eksempel, de leverer stenbordplader, og med deres hjælp kan vi levere granit fra Bornholm og lavasten fra Etna,” fortæller han. 

Nettoline støtter lokalt og samarbejder derfor også med nogle af de bedste kvalitets-leverandører i Randers:  

“Vi har både J.N. Bech og Loevschall med ombord, og fra dem får vi specialproducerede spejle og glasløsninger.” 

Materialer og overflader er med til at understrege den stemning, som dit personlige køkken, bad, bryggers eller garderobe skal emme af, derfor er det også vigtigt for Nettoline at have et bredt spektrum af leverandører.  

Kvikke løsninger  

Ikke nok med, at Nettoline sørger for en lang række tidssvarende og tidsløse bud på dit næste fornyelsesprojekt, så er det også vigtigt for dem, at leveringstiden holdes på et minimum.

“En kunde ringede 30. november og fortalte, at han gerne ville have et køkken 14. december og det klarer vi nemt,” fortæller han. 

Den randrusianske Nettoline-ejer fortæller, at de faktisk også kan gøre det endnu hurtigere end det og har konstant fokus på den kortest mulige vej fra produktion til færdigt køkken:  

“Bestiller kunden en løsning, hvor det er er vores lagervarer, vi skal bruge, kan vi faktisk klare et helt nyt køkken på kun fem hverdage.”  


Foto: Nettoline // Hos Nettoline er der styr på kvalitet, design og materialer 

Nettoline tilbyder en række forskellige løsninger, som kunden kan vælge imellem, når de skal have leveret et nyt køkken:  

“Første mulighed er, at kunden selv står for samling, den anden mulighed er, at vi leverer skabene samlet og sidste mulighed er, at vi leverer skabe og elementer samlet, hvor vi så også står for montage,” forklarer Anders. 

“Der er mange måder at gøre det på, og vil du gerne have et helt færdigt køkken, eller foretrækker du omvendt selv at stå for samling eller montage, ja, så kan det også sagtens lade sig gøre.”  

Det personlige islæt findes i alle aspekter af Nettolines relationer til kunderne og derfor mener de også, at det er deres fineste opgave at tage det personlige udtryk med ind i det rum, de skaber.  

“Vi har faktisk ‘kun’ omkring 35 forskellige låger og nogle af vores konkurrenter har over tre gange så mange. Men vi vil hellere have færre, kvalitetslåger end at have et utal, som vi ikke kan stå indenfor kvaliteten af”. 

Hos Nettoline går man op i at være til stede, hvor kunderne er. Ligesom Anders er transparent omkring lågeudvalget, værdsætter han og teamet også ærlighed, når det kommer til at finde frem til den løsning, der passer bedst til kunden.  

Er du interesseret i få en gratis tegning og tilbud på dit næste projekt, så kan du booke et møde her.  

Du kan også besøge Nettoline Randers på Messingvej 20K, Randers SV eller give dem et kald på telefon: 71 74 73 00.

Læs mere om Nettoline på deres hjemmeside her.   

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Anders Bundgaard // NETTOLINE Randers

Seneste på facebook