Danmarks EnneagramSkole holder 20-års jubilæum på fredag og inviterer alle der er nysgerrige, til at komme forbi og fejre dagen og få en snak om vores månedlige Enneagram Klubaftener eller vores Psykoterapeutuddannelse.
”Vi ønsker at markere stiftelsen af Danmarks EnneagramSkole for 20 år siden, og kigge tilbage på den udvikling skolen har været igennem fra stifter Anders Oll startede med at undervise i NLP, og vi dermed kan kalde os Danmarks ældste certificerede NLP-skole til, at vi er blevet en akkrediteret Enneagramskole med en vifte af tilbud inden for enneagrammet og NLP.”
For godt et år siden kom der nye ejere og skolen gik en ny fremtid i møde. Helen Hvalsø Nielsen, Anders Præst Andersen og Helena Protopapas, der alle tre er psykoterapeuter og uddannet inden for både Enneagrammet og NLP, har derudover tre meget forskellige baggrunde, hvilket de ser som en styrke og som de mener give samarbejdet bredde.
”Vi supplerer hinanden rigtig godt, netop gennem vore forskelle. Samtidig er vi helt enige om de grundlæggende værdier for skolen og samarbejdet samt om fremtidsplanerne,” fortæller Helena.
Det nyeste flagskib på skolen er, at de som de eneste i Danmark er blevet akkrediteret til at køre en 4-årig Enneagram Psykoterapeut uddannelse, og til januar starter de hold 3 med psykoterapeut studerende.
”Det er meget forskellige mennesker, der melder sig på vores psykoterapeutuddannelse. Alle der arbejder med mennesker og relationer har stor glæde at uddannelsen. Ud over folk der målrettet ønsker at slå sig ned med psykoterapeutisk praksis, har vi også ledere, sygeplejersker, socialrådgivere og coaches for at nævne nogen”.
”Det er vigtigt for os, at alle der kommer på skolen uanset om de tager en weekendworkshop, en halvårig eller en 4-årig uddannelse, ikke bare bliver ”hoved-kloge”, men også formår at integrere det i deres liv, så det bliver levet læring."
"Den målsætning virker til at lykkes, og der sker ofte store forandringer i folks liv, når de går i gang med et forløb, og det sætter aftryk flere år efter fortæller tidligere kursister.”
”Man kommer meget tæt på hinanden på vores hold, og derfor er det dejligt med en begivenhed som dette 20-års jubilæum, hvor vi kan gense gamle kendinge såvel som nye ansigter.”
Jubilæet fejres med en reception fredag 16. september kl 15.00 – 18.00 i skolens lokaler på Romalt Boulevard 5 i Romalt, Randers SØ, hvor der vil blive budt på godt humør og selvfølgelig lidt godt til ganen.