Chauffør og rengøringsassistent til hjælpemidler i Randers Kommune

dato

Er du en ansvarsbevidst og fleksibel person med god sans for både kørsel og rengøring? Så er denne stilling måske noget for dig!

Hjælpemiddelhuset Kronjylland er en del af omsorgsområdet i Randers Kommune. Vi udleverer, henter, bringer, rengør og reparerer udlånshjælpemidler. Vi er 20 kollegaer, bredt fordelt på flere faggrupper, der glæder os til at tage imod dig.

Om stillingen
Vi søger en engageret medarbejder til en kombineret stilling som chauffør og rengøringsassistent til rengøring af hjælpemidler. Du vil have en alsidig rolle, der både omfatter aflevering og afhentning af hjælpemidler samt vedligeholdelse af hjælpemidler ved at sikre, at de er rengjorte og klar til brug.

Dine primære arbejdsopgaver vil være

  • Som chauffør
    • Levering og afhentning af hjælpemidler både på byens ældrecentre samt til borgere i private hjem
    • Sørge for korrekt lastning og aflæsning af hjælpemidler, herunder fokus på hygiejne
    • Praktiske opgaver i borgerens hjem som f.eks. montering af toiletforhøjer og opsætning af nødkald
    • Vedligeholdelse af køretøjerne (f.eks. brændstof, rengøring, kontrol af teknisk stand)
  • Som rengøringsassistent til rengøring af hjælpemidler
    • Grundig rengøring og desinfektion af hjælpemidler (f.eks. kørestole, rollatorer, bade- og toilethjælpemidler)
    • Kontrollere hjælpemidler for slid eller skader og rapportere eventuelle behov for reparation
    • Sørge for, at alt udstyr er funktionelt og klar til brug
    • Lagerføring af hjælpemidlerne

Vi forventer, at du
  • Har gyldigt kørekort (B)
  • Har erfaring med kørsel og god trafikforståelse
  • Er ansvarlig, pålidelig og grundig i dit arbejde
  • Kan arbejde selvstændigt og har blik for at hjælpe kollegaerne i andre afdelinger
  • Har erfaring med rengøring af udstyr, gerne indenfor sundheds- eller plejesektoren, men det er ikke et krav
  • Du er fortrolig med EDB på brugerniveau – gerne kendskab til
    KMD NEXUS via computer og scanner
  • Du er udadvendt, serviceminded og kan udvise forståelse overfor borgere som befinder sig i særlige livssituationer.
  • Gode evner til at samarbejde også på tværs af faggrupper og afdelinger i huset.
  • At du er fleksibel og vil være med til at løfte i flok.
  • At du kan se dig som en del af huset - et hus i bevægelse og udvikling.

Vi tilbyder
Et spændende og afvekslende job med stor ansvarsfølelse. Vi har gode arbejdsforhold og værner om et godt arbejdsmiljø med mulighed for personlig og faglig udvikling.
Hjælpemiddelhuset Kronjylland er innovativt og i konstant udvikling.
Vi har et godt og konstruktivt samarbejde til alle sider og værdsætter nytænkning og personer, der stiller spørgsmål.

Hvis der er spørgsmål
til stillingen, kan disse stilles til leder Mie Boye på telefon 89 15 86 01 eller mail mie.boye@randers.dk

Løn efter gældende overenskomst (Specialarbejder – 3F) og individuel forhandling.

Frist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, vedlagt CV og anden relevant dokumentation senest den 24. januar 2025
Vi forventer at der holdes ansættelsessamtaler den 30. januar 2025.

Ved en ansættelse bedes du fremvise straffeattest.

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hjælpemiddelhuset, Agerskellet, 8920 Randers NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f8c2f82a-bc41-4a87-b38f-5fa0a8d07139

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook