Østjyllands Politi modtog torsdag aften kl. 20.52 en anmeldelse om et butikstyveri i et supermarked på Park Allé i det sydøstlige Randers. Gerningsmændene havde fyldt en varebil med tyvekoster, men blev hurtigt standset af Østjyllands Politis Specialpatrulje på Storegade.
Fem formodede gerningsmænd, alle rumænske statsborgere i alderen 15-34 år, blev anholdt. Politiet fandt tasker fyldt med varer fra supermarkedet i varebilen, men de fem personer kunne ikke fremvise kvittering for varerne. Varerne blev derfor beslaglagt af politiet.
De fem personer blev sigtet i sagen og idømt en straksbøde, som blev betalt på stedet. Efter betalingen fik de en kvittering og blev efterfølgende løsladt.