Butikstyveri eskalerede til røveri på Jernbanegade: To mænd anholdt i Randers

Foto: Østjyllands Politi.
Profilbillede
dato

Østjyllands Politi modtog onsdag kl. 19.38 en anmeldelse om et røveri i et supermarked på Jernbanegade i Randers.

Købmanden i butikken havde bemærket to mænd på henholdsvis 49 og 54 år, der opførte sig mistænkeligt ved at gå rundt i butikken og klappe sig på lommerne.

Købmanden gik derfor til baglokalet for at tjekke videoovervågningen. Her så han, at begge mænd stjal varer ved at putte dem i lommerne og under jakken.

Da købmanden vendte tilbage til butikken, var de to mænd gået uden at betale for varerne. De stod dog stadig i nærheden af butikken og talte sammen, så købmanden gik ud for at bede dem om at returnere varerne.

Den 49-årige mand trak pludselig en kniv frem og truede købmanden med den, mens han gjorde et udfald mod ham. Den 54-årige mand kom også med truende tilråb.

Købmanden gik derfor tilbage til butikken og tilkaldte politiet. En patrulje ankom kort efter og anholdt begge mænd, der stadig befandt sig i nærheden af butikken. Begge mænd blev anholdt og sigtet for røveri, og den 49-årige blev desuden sigtet for overtrædelse af våbenloven.

En 37-årig mand blev natten til torsdag kl. 00.03 anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev stoppet på Grenåvej i Randers.

Kilde: Politiets Døgnrapport

Seneste på facebook