Brian driver den lokale købmandsbutik med øje for sit lokalsamfund: “Vi har et helt specielt sammenhold“

Profilbillede
dato

Siden januar 2022 har Brian Mossalski Nielsen været købmand i Min Købmand Øster Bjerregrav.

Han har et imponerende CV, der inkluderer ti år i Min Købmand-kæden, salgskonsulent ved Carlsberg og Premier Is, tre tankstationer, en kiosk, uddeler i SuperBrugsen og forsikringsassurandør. Men Brian understreger altid, at han er en "købmand" i hjertet.

“Mit CV er langt og har været meget spændende. Men købmand, det har jeg altid været. Så bød chancen sig i januar 2022 til “at komme hjem til Randers”. Afstanden fra privaten til min arbejdsplads er nu mere moderat end de senere år,” fortæller Brian.

Nu er han hjemme i Randers og driver den lokale købmandsbutik i et engageret lokalsamfund. Han fortæller, at Øster Bjerregrav er fyldt med lokale ildsjæle, der er med til at gøre noget ekstra for området. Han elsker sammenholdet i byen, både mellem kunderne og medarbejderne.

“Byen er fyldt med ildsjæle som aldrig er bange for at give en hånd med. Udover den “normale” drift af en dagligvarebutik i hverdagen, så kombinerer jeg gerne “butikken” med diverse sociale tiltag. Vi fylder eksempelvis forsamlingshuset til fællesspisning, musik og underholdning. Vi har ofte diverse foodtrucks til at holde på forpladsen foran butikken.”

Brian er i den grad heller ikke bange for at inddrage sine kunder til konkurrencer. Den anden dag havde han udfordret samtlige kunder, store som små, i det klassiske spil 4 på stribe. Seks modige personer mødte op og tabte til købmanden.

“I Øster Bjerregrav har vi et helt specielt sammenhold, ikke kun til kunderne, men i særdeleshed også personalet i mellem, samt med vores mange gode leverandører og samarbejdspartner,” siger Brian med et smil.

Læs mere: Min Købmand Ø. Bjerregrav er mere end bare en traditionel købmand


Personalet i Min Købmand har et utroligt tæt sammenhold (Foto: Privat)

En indbydende og salgsklar butik vil altid være at foretrække
2022 har som bekendt været et udfordrende år i mange brancher. I en tid, hvor mange butikker skærer ned på personalet, valgte Brian at gå en anden vej og ansætte flere folk. Denne strategi har betalt sig og butikken vandt i Dagrofa-regi prisen som Årets Fighter og blev nomineret til Årets Bedste Dagligvarebutik i Randers.

“Helt fra starten valgte vi i 'ØB' at gribe denne udfordring proaktiv og offensivt an. Det betød, at da mange af mine kollegaer i branchen sparrede på mandskabet, der ansatte jeg en mand mere. Jeg tror på, at en indbydende og salgsklar butik på sigt altid vil være at foretrække i vores kunders valg af de mange indkøbsmuligheder, der også findes i Randers og omegn.”

Denne strategi har betalt sig og butikken vandt i Dagrofa-regi prisen som Årets Fighter og blev nomineret til Årets Bedste Dagligvarebutik i Randers.

“Nu er 2022 afsluttet og vi har ikke bare overlevet - vi har udviklet og bygget videre på vores setup, alt i mens at vi i et stormfyldt år trods alt har “holdt skindet på næsen”.  Vi vandt Årets Fighter-pris på landsplan i Dagrofa. En titel, som jeg i en alder af 54 år er utrolig glad for,” siger Brian og tilføjer:

“Der er mange stærke og arbejdsomme købmand derude. 2022 blev også afsluttet med nomineringen til Årets Bedste Dagligvarebutik i Randers. Vi var i et stærkt felt med fire butikker tilbage på finaledagen. Vi vandt ikke titlen denne her gang, så jagten er hermed sat ind til næste gang,” understreger købmanden.


Et dagligdagsbillede fra Min Købmand i Øster Bjerregrav, der i den grad står indbydende (Foto: Privat)

Sammen er vi stærkere
Gennem hans første 15 måneder i Min Købmand Øster Bjerregrav har Brian oplevet mange ting, og han ser frem til endnu flere oplevelser. Han fortæller blandt andet, at Sussi fra Sussi & Leo kommer og spiller i Øster Bjerregrav Hallen med hendes nye band.

“Historierne er mange efter de første 15 måneders drift. Og de kommende måneder, vil der komme endnu flere til. Næste store arrangement er fredag den 12. maj i Øster Bjerregrav Hallen. Her kommer legendariske Sussi på besøg med hendes nye band, Sussi & Drengene. Billetsalget starter efter påsken.”

“Vi ses hos Min Købmand i Øster Bjerregrav! For som jeg altid siger: Sammen er vi stærkere,” slutter Brian.

Brian Mossalski Nielsen er en købmand, der tænker utraditionelt og mangfoldigt, og han har et ukueligt engagement og en vilje til at gøre en forskel i sit lokalsamfund.

Du finder meget mere om Min Købmand Ø. Bjerregrav på deres Facebookside og hjemmeside, og kan slå et smut forbi butikken på Frederiksbergvej 1 A i 8920 Randers NV.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Min Købmand Ø. Bjerregrav

Seneste på facebook