Børnekulturformidler søges til spændende formidlingsrolle på Randers Bibliotek

dato

På Randers Bibliotek har vi en ledig plads på holdet Skole og Uddannelse. Holdet har ansvaret for at udvikle og afvikle de mange tilbud, vi har til kommunens forskellige institutioner. Tilbuddene er populære og efterspurgte, og vi har et stærkt samarbejde på holdet med plads til skæve ideer og nye tiltag.

Vi mangler en kollega, der brænder for formidling til børn og unge. Du skal være fyldt med gode ideer, og du skal være dygtig til nærværende relationsarbejde. Du ved med sikkerhed noget om forskellige typer af litteratur til børn og unge - gerne multimodalt i form af gaming eller andet, og du har erfaring med at undervise og dele din begejstring.

Vi har brug for en børnekulturformidler, der gerne vil undervise elever fra mellemtrin og udskoling både på biblioteket og ude på skolerne. Det er en forventning, at du har erfaring med didaktisk rammesætning på en elevinddragende måde, og at du både kan lide at stå foran en klasse og at møde det enkelte barn i børnehøjde.

På Randers Bibliotek er vi i gang med at realisere planerne om et nyt børnebibliotek. Vi har derfor brug for, at du har interesse for at arbejde med teknologiforståelse i et uformelt læringsrum, og du må meget gerne have erfaring med at arbejde med forskellige maker-agtige værktøjer, der kan bruges til at lave pop-up aktiviteter i vores børnebibliotek.

Du er formentlig uddannet børnebibliotekar eller lærer og du har erfaring med formidling eller undervisning til børn. Du er en stærk holdspiller og kan bidrage til et godt samarbejde på holdet, og så brænder du for at formidle med afsæt i ny teknologi. Hvis du kan se dig selv i den profil, og hvis du har lyst til at være en del af holdet på et moderne folkebibliotek, så glæder vi os til at høre fra dig.

Praktisk information

  • Holdets koordinator hedder Signe Winther Brinkmann
  • Du refererer til chef for Litteratur og læring Lene Graugaard Jensen
  • Stillingen er på 37 timer/ugen, og du kan forvente at have faste vagter i børnebiblioteket herunder en ugentlig vagt til kl. 17 og at indgå i et lørdags- og søndagsvagtrul. Derudover kan du forvente at arbejde i noget af skolernes ferier
  • Løn og ansættelse er ifølge overenskomst
  • Ansøgningsfristen er den 10. november 2025
  • Vi afholder samtaler den 21. november 2025
  • Vi forestiller os, at du starter den 15. januar eller snarest mulig derefter

Vil du høre mere om stillingen
så kontakt koordinator Signe Winther Brinkmann på sb@randersbib.dk

Om Randers Bibliotek
Randers Bibliotek består af Hovedbiblioteket, tre filialer, tre afhentningsbiblioteker, en bogbus og en bibliotekscykel. Her kan børn og voksne låne bøger, magasiner, film, musik, computerspil, brætspil og endda også ukuleler, affalds-grabber og discgolf-sæt. Vi arrangerer hvert år en stor mængde arrangementer om samfund, kultur, litteratur og musik.

Hvert år får vi cirka 400.000 besøg på vores fysiske lokationer, og vi tilrettelægger og udfører undervisningstilbud til daginstitutioner, skoler og andre uddannelsesinstitutioner i hele Randers Kommune.

Randers Bibliotek er en levende videns- og kulturinstitution med 56 engagerede medarbejdere. Vi arbejder systematisk med at tage afsæt i fakta og data, lytte til brugernes behov, teste og prøve af – og vi hylder modige eksperimenter og udvikling. Som medarbejder på Randers Bibliotek skal du have lyst til at udvikle og udfordre dig selv i en anerkendende kultur med fokus på læring. Her er nysgerrighed en kernekompetence, og vi udvikler sammen med borgere og samarbejdspartnere, fordi vi tror på, at det gør os klogere og resultatet bedre.

På Randers Bibliotek har vi organiseret en række hold med tydelige mål. Det faglige ansvar og økonomien er lagt ud på holdene. Derfor er det holdets koordinator, der har ansvaret for at udvikle det daglige arbejde sammen med holdet. Der er stor grad af faglighed og frihed i opgaveløsningen, og vi arbejder projektorienteret og på tværs. Du får derfor mulighed for at deltage i projektarbejde og at udvikle dine egne projekt-kompetencer.

Læs mere om Randers Bibliotek på hjemmesiden og i vores strategi 2023-26

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Randers Bibliotek, Stenmannsgade, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ad4f1968-5f51-48b8-9070-6740cb2c0ee9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet