Vil du være med til at skabe en tryg og udviklende skolestart for børn med særlige behov?
Trekløverskolen søger 2 engagerede og relationsstærke børnehaveklasseledere på fuld tid til vores afdeling på Blommevej. Vi ønsker stillingerne besat pr. 1. august 2026.
Om stillingerne
Som børnehaveklasseleder får du en central rolle i at skabe et trygt, struktureret og inspirerende læringsmiljø for vores yngste elever. Du skal understøtte børnenes faglige, sociale og personlige udvikling og være med til at sikre en god overgang fra dagtilbud til skole.
Vi søger en fleksibel og fagligt stærk medarbejder med interesse for specialpædagogik og lyst til at arbejde med børn med komplekse udfordringer. Du har blik for det enkelte barns ressourcer og udviklingsmuligheder og kan tilrettelægge en undervisning, hvor leg, relationer og læring går hånd i hånd.
Du bliver en del af et tværprofessionelt team og skal samarbejde tæt med pædagoger, PAU’ere og pædagogmedhjælpere omkring barnets trivsel og udvikling.
Om Trekløverskolen
Trekløverskolen er fordelt på tre afdelinger: Blommevej, Borup Byvej og Støvringgårdvej. Det nuværende elevgrundlag er ca. 300 elever. Vi har ca. 170 medarbejdere fordelt på lærere, pædagoger, PAU, medhjælpere, terapeuter og TAP. Målgruppen omfatter elever med kommunikative udfordringer, såsom forsinket eller ingen sproglig udvikling, elever med socio-emotionelle udfordringer, elever med fysiske handicaps, elever med udtalt retardering samt elever med specifikke udfordringer inden for autismespektret, ADHD, udviklingshæmning samt komorbiditeter hertil.
Alle skolens faggrupper arbejder sammen i tværprofessionelle læringsfællesskaber for at skabe gode udviklings- og læringsmiljøer. Der stilles store krav til et udvidet forældresamarbejde, samt en de-privatiseret praksis ude i klasserne.
Trekløverskolen er en skole, hvor dialog og åbenhed er vigtige grundelementer i vores samarbejdsklima. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor vi har fokus på den enkelte elevs kompetencer og ressourcer således, at der i læringssituationerne tages udgangspunkt i og tilrettelægges ud fra elevernes forudsætninger.
Vi arbejder med det udvidede læringsbegreb og ud fra tanken om at bringe faget til barnet. Der arbejdes ligeledes med elevernes livsduelighed, så eleverne får de bedste forudsætninger for at opnå mest mulig selvstændighed og mestring af eget liv.
Vi søger børnehaveklasseledere, der
- Er uddannet børnehaveklasseleder eller pædagog med kompetencer og interesse for arbejdet i børnehaveklassen
- Har stærke relationskompetencer og evner at skabe trygge og udviklende fællesskaber
- Kan arbejde legende, struktureret og målrettet med børns læring og trivsel
- Har specialpædagogisk indsigt eller interesse for at udvikle denne
- Har kendskab til konflikthåndtering og low arousal
- Er fleksibel, omstillingsparat og kan arbejde systematisk med børnenes udviklingsmål
- Kan samarbejde tværprofessionelt med kolleger, terapeuter og forældre
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret
- Kan formulere sig klart og præcist både mundtligt og skriftligt
Vi tilbyder
- Nogle spændende og meningsfulde stillinger, der har stor betydning for børns udvikling
- Et engageret, udviklingsorienteret og fagligt stærkt personale
- Et tæt og positivt samarbejde med kolleger, samarbejdspartnere og forældre
- En arbejdsplads præget af åbenhed, dialog og høj faglighed
- Gode muligheder for faglig udvikling og sparring
- Mange skønne elever og dedikerede medarbejdere
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Alle kvalificerede ansøgere uanset køn og etnisk baggrund opfordres til at søge.
Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest samt referencer fra tidligere arbejdssteder.
Ansøgning
Ansøgning med relevant dokumentation sendes via Randers Kommunes elektroniske rekrutteringssystem.
- Ansøgningsfrist: 3. juni 2026
- Samtaler forventes afholdt: 9. juni 2026
- Forventet tiltrædelse: 1. august 2026
Yderligere oplysninger
fås ved henvendelse til viceskoleleder Lene Hyldborg-Thomsen på telefon 24 79 65 53 eller pædagogisk leder Karina Dam Nielsen på telefon
24 76 03 78.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Trekløverskolen-Blommevej-SFO, Blommevej, 8930 Randers NØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/7403962d-a15b-4bde-8171-d4a9462fc0ec