BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Myndighed handicap Tværgående Enhed søger rådgivere i det team som rådgiver om, og sagsbehandler i, dækning af merudgifter samt kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, behandlingsmæssige fripladstilbud og fysio- og ergoterapeutiske træningsindsatser mv. hos vores udfører. Måske er du den vi søger?
Som led i en opnormering i forbindelse med barnets lov, opslår vi nu yderligere to faste stillinger på børnehandicapområdet i Randers Kommune. Vi skal bruge to rådgivere på hhv. 30 og 37 timer pr. uge i det team som rådgiver om og sagsbehandler i dækning af merudgifter samt kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, behandlingsmæssige fripladstilbud og fysio- og ergoterapeutiske træningsindsatser mv. hos vores udfører.
Randers Kommunes børnehandicapområde har tidligere stået i en vanskelig driftssituation, men vi har gennem det seneste halvandet års tid genfundet stoltheden ved det faglige arbejde. Vi arbejder hårdt på at styrke kvaliteten i borgerkontakten og bevare fokus på trivsel, faglig sparring og det gode kollegaskab.
Aktuelt er vi i gang med en ambitiøs genopretnings- og udviklingsplan, som også omfatter intensiv kompetenceudvikling – et arbejde som vi forventer, at du har lyst til at tage del i. Vi arbejder benhårdt på at lave gode arbejdsgange, der skal styrke det faglige grundlag, og være med til at gøre opgaverne overskuelige at gå til.
Aktuel er vi særligt optaget af, at vi med barnets lov d. 1. januar i langt højere grad skal inddrage barnet i vores sagsbehandling, såvel som den ny lovgivning generelt.
Hvem er vi?
Du kommer til at arbejde i et velfungerende team bestående af ni medarbejdere, hvor vi alle kommer godt ud af det med hinanden. Vi er et team i konstant læring.
Vi er en del af afdelingen Tværgående Enhed, der udover §§ 41-42 teamet består af en række medarbejdere med forskellige funktioner.
Vi har medarbejdere med sagsbehandling på både børne- og voksenområdet, såvel en række medarbejdere der arbejder på at udvikle eller understøtte driften i hele afdelingen.
Den Tværgående Enhed er sammen med afdelingerne Voksenhandicap og Børnehandicap, organiseret under Myndighed Handicap i Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Rent fysisk sidder de tre afdelinger i samme bygning på Laksetorvet.
Du vil få et tæt samarbejde med vores søster-afdeling Børnehandicap, som varetager sagsbehandlingen omkring forebyggende indsatser, foranstaltninger, hjemmetræning og afløsning/aflastning.
Vi arbejder sammen om familierne, og er opmærksomme på, hvordan vi i et samarbejde kan yde god sagsbehandling til børn og unge med nedsat funktionsevne.
Vi forventer af dig som medarbejder og kollega
- at du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler med erfaring fra lignende stilling.
- at du har et ønske om at arbejde på 30 eller 37 timer pr. uge.
- at du kan arbejde selvstændigt, systematisk, helhedsorienteret og er bekendt med lovgivningen på området.
- at du er struktureret og kan organisere det administrative arbejde, samt prioritere i en travl hverdag.
- at du er optaget af en god kontakt med familierne, børnene og de unge – såvel som med vores samarbejdspartnere.
- at du glæder dig til alt det, vi skal sammen og har gode kommunikative evner
- at du har lyst til at dele ud af din viden og styrke handicapområdet i Randers Kommune
- at du har lyst til at bidrage til det gode sociale fællesskab
Ansøgningsprocessen
Ansøgningsfrist er den 10. januar 2024 kl. 23.59.
Du bedes venligst angive i din ansøgning om du er interesseret i 30 og - eller 37 timer pr. uge.
Samtaler afholdes tirsdag den 16. januar 2024 på Laksetorvet i Randers. Hvis det er dig vi ønsker at se til en samtale, kan du forvente at modtage invitation pr. telefon.
Tiltrædelse snarest muligt eller senest den 1. marts 2024.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Chris Færch på telefon 23 69 74 99. Indtal evt. besked for at blive kontaktet.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og forhandling efter Ny løn.
Der indhentes børneattest og straffeattest ved ansættelse.
Retningen for vores arbejde tager udgangspunkt i den politisk vedtagne Børnehandicapplan, der indeholder visionerne og de strategiske pejlemærker for udviklingen af området. Du finder den her.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Handicap myndighed HK6 tværgående, Laksetorvet, 8900 Randers C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5963489