Bluesnight i Randers

Profilbillede
dato

Fredag den 24. september bliver en mindeværdig aften, når to af dansk musiks største guitarister sammen laver blues-magi på scenen i Underværket. Per Chr. Frost fra Gnags og Ole Frimer med band vil denne aften for første gang nogensinde optræde side om side som Frimer & Frost. 

Det er ikke amatører, der står på scenen i Underværket til Bluesnight, når Frimer & Frost åbner op for godteposerne rent musikalsk. Begge har en solid fortid i dansk musik, hvilket ikke er gået ubemærket hen.

Frimer band er på denne aften bestående af Ole Frimer med vokal og guitar samt basist Jesper Bylling og trommeslager Claus Daugaard. 

Aftenens gæst er intet mindre end guitarist Per Chr. Frost fra det kendte og ikoniske danske band Gnags.

Spillet sammen med B.B. King

Sammen med Frimer vil Frost gøre Bluesnight til noget ganske enestående. Det er nemlig første gang, at disse to herrer optræder sammen.

Per Chr. Frost er, ud over sin faste plads i Gnags, også kendt for sine udsøgte evner som kapelmester – bl.a. til større events som Skanderborgfestival og tv’s White Concert. Han har ud over egne seks plader med band også medvirket på hele 170 øvrige pladeudgivelser.

Når det gælder musikalske højdepunkter, så kan Frost desuden skrive optræden med en af vor tids største blues legender på sit CV – selveste B.B. King. Per Chr. Frost blev personligt inviteret til at optræde ved en koncert i Aarhus med den nu afdøde blues mester.

Koncerten Frimer & Frost forventes hurtigt udsolgt, så måske det er tid til at sikre dig din billet?

Arrangeret i samarbejde med Bluesnight Randers.

For nærmere info se med her.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook