Kan du se dig selv i vores værdisætning - "Helhjertet læring i fællesskab"?
Har du drive, fokus på den daglige drift og er du samtidig udviklingsorienteret? Så kunne det meget vel være dig, vi står og mangler til 1. april 2025.
Østervangsskolen er en kommunal folkeskole, som er privilegeret med en positiv, interesseret og aktiv forældrekreds, 82 imødekommende og engagerede medarbejdere og ikke mindst 390 læringsparate børn og unge fordelt på en almenafdeling fra 0.- 6. klasse. Derudover en specialafdeling fra 0.– 10. klasse, for børn og unge med forskellige diagnoser der kommer fra vores nærområde.
Med udgangspunkt i vores værdisætning: Helhjertet læring i fællesskab har vi igennem de sidste år haft særligt fokus på at inddrage børnene i deres egen læring, samt at videreudvikle den undersøgende og projektorienterede tilgang i undervisningen.
I januar 24 indledte vi et målrettet arbejde omkring PBL (Projekt/Passions/Problem Baseret Læring). Helhjertet læring i fællesskab, beskriver et læringssyn, hvor børnene skal gives de bedste rammer for at engagere og fordybe sig i læringsaktiviteter, og hvor alle børn føler sig som en del af mindst ét og gerne flere fællesskaber.
Derudover har vi de sidste år arbejdet på at styrke vores faglige fællesskaber gennem arbejdet i årgangsteams. Vi vægter et tæt teamsamarbejde og har et meget konstruktivt og professionelt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Vi har tilrettelagt en skoledag, hvor de fleste af teamets kræfter er samlet omkring den enkelte årgang; bl.a. gennem et fastlagt antal to-lærertimer i hver klasse.
Vi søger en synlig viceskoleleder, der med overblik, indlevelsesevne og humor ønsker at
- Arbejde med skolens fortsatte udvikling
- Være nærmeste leder for vores almen mellemtrin.
- Indgå i skolens ledelsesteam med skoleleder, indskolingsleder og pædagogisk afdelingsleder
- Tage ansvar for administrative driftsopgaver, herunder administration af lærernes arbejdstid, skoleårets planlægning og arbejdsmiljøarbejdet.
- Være tæt på praksis og deltage i møder og læringssamtaler.
Det tilbyder vi
- En skole med højt til loftet
- En skole med dygtige og engagerede medarbejdere
- En skole med et dedikeret ledelsesteam
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen besættes på overenskomstvilkår og aflønning vil ske i henhold til den lokale forhåndsaftale og efter regler om lokal løndannelse.
Nærmere oplysninger
fås ved henvendelse til Skoleleder Peter Nellemann, telefon 89 15 44 40 eller mobil 29 79 88 40.
Her vil det også være muligt at aftale et besøg på skolen.
Du er også velkommen til at besøge Østervangsskolens hjemmeside og se vores profilvideo om skolen her.
Ansøgningsfrist
Din ansøgning skal være os i hænde senest 3. februar 2025.
Vi forventer at afholde 1. samtalerunde den 20. februar og 2. samtalerunde den 25. februar 2025.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Østervangsskolen, Dronningborg Boulevard, 8930 Randers NØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/592ae17d-d749-4150-b9bb-61995d00615f