Brænder du for at vejlede mennesker i valg af uddannelse og karriere? Trives du samtidig med administrative opgaver, sagsbehandling og arbejde med lovgivning? Så er du måske vores nye uddannelsesvejleder.
Som uddannelsesvejleder bliver du en del af et engageret vejlederteam, hvor vejledning, administration og sagsbehandling går hånd i hånd.
En stilling med både vejledning og administration
Som uddannelsesvejleder er du ofte blandt de første som kommende elever møder, og du spiller en vigtig rolle gennem hele elevens uddannelsesforløb.
Samtidig er en væsentlig del af jobbet knyttet til administration, dokumentation og sagsbehandling. Du skal derfor trives med at arbejde struktureret med ansøgninger, registreringer og administrative processer samt kunne navigere i gældende regler og lovgivning. Derfor søger vi en kollega, som trives med både den relationelle del af vejledningen og de administrative opgaver, der følger med.
Dine arbejdsopgaver
Du vil blandt andet arbejde med:
- Vejledning af kommende og nuværende elever
- Vejledning via telefon, mail og digitale platforme
- Administration i forbindelse med optag og uddannelsesstart
- Behandling og vurdering af ansøgninger med afsæt i gældende regler og lovgivning
- Dokumentation og registrering i skolens administrative systemer
- Samarbejde med undervisere, elevadministration og øvrige støttefunktioner
- Samarbejde med kommuner, UU-vejledere, praktikvejledere og andre eksterne samarbejdspartnere
- Deltagelse i åbent hus-arrangementer, informationsmøder og uddannelsesmesser
- Bidrag til udvikling og kvalitetssikring af vejlednings- og optagelsesprocesser
Om dig
Du har en relevant uddannelsesbaggrund og gerne erfaring fra uddannelsesområdet, vejledning eller administration.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har interesse for eller erfaring med administrativt arbejde og sagsbehandling
- Har flair for at sætte dig ind i lovgivning, regler og procedurer
- Arbejder struktureret, systematisk og kvalitetsbevidst
- Har gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner
- Møder elever og samarbejdspartnere med anerkendelse, nærvær og professionalisme
- Er en stærk holdspiller med gode samarbejdskompetencer
- Tager ansvar for både egne og fælles opgaver og bidrager aktivt til et positivt arbejdsfællesskab
- Bidrager positivt til fællesskabet og trives i et arbejdsmiljø præget af samarbejde, tillid og en uformel omgangstone
- Kan bevare overblikket i en hverdag med mange forskellige opgaver
Hvem er vi
Du bliver en del af et engageret vejlederteam og får et tæt samarbejde med skolens elevadministration, undervisere og ledelse.
Vi deler dagligt kontormiljø med elevadministrationen, og samarbejde, sparring og videndeling er en naturlig del af hverdagen. Vi har en fri og uformel omgangstone, hvor hjælpsomhed, godt humør og humor er vigtige ingredienser i vores arbejdsfællesskab.
Vi tilbyder
- Et meningsfuldt job med stor betydning for elevernes uddannelsesforløb
- Fagligt dygtige og engagerede kolleger
- Et stærkt arbejdsfællesskab præget af samarbejde, hjælpsomhed og godt humør
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- En arbejdsplads med høj faglighed, udvikling og ambitioner på elevernes vegne
Om os:
Randers Social- og Sundhedsskole uddanner og efteruddanner social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter samt pædagogiske assistenter til en karriere, hvor faglighed, omsorg og relationer er i centrum.
Vi er en selvejende uddannelsesinstitution med afdelinger i Randers og Grenaa. På skolen har vi ca. 1.500 elever og kursister samt omkring 80 ansatte.
Vi er en levende arbejdsplads, hvor faglighed, samarbejde og trivsel går hånd i hånd.
Du kan læse mere om skolen og vores uddannelser på vores hjemmeside her.
Praktiske oplysninger
Stillingen er en fuldtidsstilling med ansættelse pr. 1. august 2026 eller efter nærmere aftale.
Dit primære arbejdssted er Randers, men opgaver i Grenaa forekommer løbende. Derudover må der forventes deltagelse i møder, uddannelsesmesser og andre aktiviteter uden for huset.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du får en grundig introduktion til opgaverne og bliver en del af et tæt samarbejde med erfarne kolleger. Vi stiller relevante IT-redskaber til rådighed, herunder bærbar PC og iPhone.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold Cirkulære om organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.
Ansøgning:
Stillingen søges elektronisk via knappen ”Søg job” nederst i opslaget. Ansøgning og CV vedhæftes som PDF.
Ansøgningsfrist: fredag den 19. juni 2026 kl. 08.00
Vi forventer at afholde første samtalerunde den 23. juni 2026. Hvis du går videre til anden samtalerunde, inviteres du til samtale den 26. juni 2026. Forud for anden samtalerunde vil du få tilsendt en case, som du skal forberede.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Merete Grove Poulsen på 2246 8278 eller mgp@sosuranders.dk
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller andet etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej, 8960 Randers SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/0932a703-0408-482b-a721-567c2a4d6e77