BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en jurist med erfaring eller interesse for udbudsret. Til gengæld tilbyder vi en stilling i et fagligt skarpt og socialt arbejdsmiljø.
Hvad vil det sige at være udbudsjurist hos os?
Som udbudsjurist i vores team, får du mulighed for at vil du komme til at arbejde med mange forskellige fagområder; såsom beklædning til plejecentre, ventilationsservice, forbrænding af affaldvisiteret personbefordring, møbler og fødevarer. Vi ved ikke alt om alt, så en del af jobbet handler om at opsøge viden og fagpersoner. Hos os vil du få mulighed for at fordybe dig i både jura og fagspecifik viden fra andre fagområder. F.eks. hvordan vi kan reducere kommunens CO2 aftryk gennem mere sæsonbetonede fødevarer og økologi.
Generelt er vores arbejdsområde begrænset til vare- og tjenesteydelseskontrakter. Dine arbejdsområder vil primært blive
- at gennemføre udbud – fra afdækning af behov og kravspecifikation til vurdering af indkomne tilbud og indgåelse af kontrakt.
- rådgivning af kommunens fagforvaltninger vedr. tilbudsindhentning, udbud, kontraktretlige forhold mv.
- en vis involvering i drift og implementering af aftaler, herunder kontakt med leverandører og relevante fagpersoner i kommunen samt markedsføring af aftaler overfor brugerne.
- deltagelse i kontorets daglige opgaver lige fra telefonhenvendelser til større analyser.
Det kan vi tilbyde dig
Du bliver en del af et team på 8 personer. I teamet er der et godt socialt sammenhold, som bl.a. kommer til udtryk ved aktive pauser, en fælles kærlighed til søde sager og højt humør. Vi tilbyder en stilling med god mulighed for fleksibilitet, medbestemmelse og frihed under ansvar. På nuværende tidspunkt arbejder det meste af kontoret hjemmefra om onsdagen, men der er også mulighed for sparring på kontoret, hvis du foretrækker at møde ind hver dag. Vi forventer ikke du kan det hele fra dag 1. Du bliver en del af et fagligt stærkt team, som i fællesskab vil sørge for grundig oplæring og sparring. Derudover får du adgang til at deltage i en række kurser og netværksdage.
Lidt om os
Vi er 8 på kontoret fordelt på én Udbuds- og Indkøbschef, to controllere, to contract managere, en studentermedhjælper samt to udbudsjurister, hvor du vil blive den tredje. Vi har generelt travlt på kontoret og modtager mange henvendelser, så der er brug for at prioritere de vigtigste. Det betyder også, at vi ikke kan hjælpe alle enheder der henvender sig, men vi gør vores bedste for at hjælpe dem bedst muligt videre.
Udbud & Indkøb er en del af Økonomiafdelingen i Randers Kommune, hvor vi er ca. 40 medarbejdere, som jævnligt samarbejder og har fælles sociale arrangementer. Randers Kommune er en del af udbudsfællesskabet KomUdbud sammen med 14 andre kommuner, www.KomUdbud.dk.
Forventninger til dig
Vi drømmer om en kollega, som
- har en relevant uddannelse, fx. cand.merc.jur. eller cand.jur.
- har erfaring med / interesse for udbudsret
- har gode kommunikative evner – både mundtligt og skriftligt
- evner at sige fra i svære situationer og travle perioder
- tør stille spørgsmål og opsøge informationer eksternt såvel som internt i kommunen
- har gode analytiske egenskaber
- har et personligt drive og er en holdspiller, der kan bidrage aktivt til at nå fælles mål
- er selvstændig og ansvarsfuld
- er initiativrig
- har kendskab til at arbejde i en politisk ledet organisation – eller mod på at prøve det
Det praktiske
Vi tilbyder Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og regler om Ny løn. Samtaler forventes afholdt i uge 47.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Økonomiafdelingen, Laksetorvet, 8900 Randers C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6139317